Årsregnskabsloven er ændret - igen!

- men meget er fortsat ved det gamle

Årsregnskabsloven, som er begrebsrammen for den gode regnskabsskik i Danmark, og som skal følges af stort set alle regnskabspligtige virksomheder, er endnu en gang blevet ændret.

Denne gang skyldes ændringerne primært tilpasning til det bagvedliggende regnskabsdirektiv, der følger af nye fortolkningsbidrag og behov for at korrigere den nuværende implementering af direktivet. Samtidig er der givet mulighed for at anvende flere nye IFRS-standarder som fortolkningsidrag til årsregnskabsloven, ligesom rapporteringsforpligtelser i forhold til samfundsansvar er blevet ændret.

I nærværende artikel gives der på ingen måde et fuldstændigt indblik i samtlige ændringer i loven. Derimod er fokus rettet imod en række væsentlige justeringer og nyskabelser.

Oversigt over generelle ændringer

Nedenfor er vist en oversigt over de mest markante justeringer og nyskabelser, som berører selskaber i regnskabs-klasse B (mindre virksomheder) og opefter.

Hertil kommer de ændringer, som alene vedrører virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse C og D (større virksomheder). Opmærksomheden skal særligt rettes imod koncernregnskabsreglerne, herunder reglerne om koncernregnskabspligt og muligheden for at udelade koncernvirksomheder fra konsolideringen.

IFRS 15 og 16

Der vil fremover være mulighed for at anvende de to internationale regnskabsstandarder, henholdsvis IFRS 15 og 16, som fortolkningsbidrag til årsregnskabslovens bestemmelser om indregning af omsætning og behandling af leasing.

For mange virksomheder vil denne mulighed ikke have nogen væsentlig betydning for årsregnskabet, men det er vigtigt at være opmærksom på de nye muligheder, når disse eksempelvis kan medvirke til mere retvisende regnskaber.

Kort fortalt betyder anvendelsen af IFRS 15, at i modsætning til tidligere, hvor indregning af omsætning har været baseret på overgang af fordele og risici, vil overgang af kontrol med varer og serviceydelser, der overdrages til kunden, fremover være afgørende for indregningen.

Det kan få den konsekvens, at flere virksomheder end hidtil får mulighed for at indregne omsætning løbende efter den såkaldte produktionsmetode, ligesom tidspunktet for indregning efter faktureringskriteriet kan ændres.

Hidtil har finansielle leasingkontrakter skullet indregnes i årsregnskabet (frivilligt i regnskabsklasse B), medens operationelle kontrakter ikke skulle indregnes og alene noteoplyses. Fremover vil anvendelse af IFRS 16 betyde, at stort set alle leasingkontrakter skal indregnes i balancen. Kontrakter med en lav værdi eller med en kort leasingperiode (under 12 måneder) vil være undtaget.

Anvendelse af de to standarder er væsentlig for regnskabslæsers forståelse af årsregnskabet. Derfor nødvendiggør 11valget af en praksis, hvor standarderne er anvendt, en fyldestgørende omtale under beskrivelsen af den anvendte regnskabspraksis.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at IFRS 9, som med virkning for regnskabsåret 2018 har erstattet IAS 39, fremover ligeledes kan anvendes til fortolkning af årsregnskabslovens bestemmelser om finansielle aktiver og afledte finansielle instrumenter.

Anvendelse af den nye standard vil bl.a. betyde ændringer i forhold til, hvornår der skal foretages nedskrivning på et udlån eller et tilgodehavende.

Ledelsesberetningen

Ændringsloven betyder en lang række nye/ændrede krav til ledelsesberetningen for virksomheder i regnskabsklasse C og D.

Særligt bemærkelsesværdigt er det nye oplysningskrav om finansielle risici og finansielle instrumenter og den omskrivning, der er foretaget vedrørende kravene til henholdsvis redegørelse for samfundsansvar og til rapportering om kønsmæssig sammensætning af ledelsen.

Enkelte lempelser er der også blevet plads til. Kravet om beskrivelse af særlige risici i virksomhedens branche er ophævet og erstattet af oplysningskravet om finansielle risici og finansielle instrumenter. Kravet om en beskrivelse af eksterne miljøforhold er lempet for visse virksomheder i klasse C og D.

Ikrafttrædelse

Ændringsloven trådte i kraft den 1. januar 2019, men ændringerne skal først have effekt i årsrapporter med regnskabsår, der starter 1. januar 2020 eller senere.

For virksomheder med kalenderårsregnskaber vil implementering af ændringsloven således være obligatorisk for regnskabsåret 2020.

Ved systematisk og konsekvent anvendelse af de nye bestemmelser i loven vil det være muligt at førtidsimplementere denne.

Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at førtidsimplementering ikke forudsætter anvendelse af samtlige ændringer. Der kræves derimod implementering af alle de ændringer, der berører samme emne, område eller regnskabspost.

 

Ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Del på:

Book et uforpligtende møde

Book et møde med en revisor. Vi står altid klar til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud.

Vi har eksperter og specialister klar til at tage en snak med dig, ligegyldigt om du har brug for rådgivning, revision, årsregnskab, bogføring, skat, moms, fradrag eller lønadministration.

Med 11 kontorer fordelt i hele landet, kan vi tilbyde landsdækkende service.

Vi ser frem til at kunne hjælpe dig