Målretning af aldersopsparing.

Målretning af aldersopsparing.

Siden 2013 har man kunnet indbetale på en aldersopsparing, og reglerne for en sådan opsparing har været følgende: 

Med ordene ”Et øget incitament til opsparing sidst i arbejdslivet” har Folketinget vedtaget en række ændringer af reglerne om indbetaling til en aldersopsparing. Ændringerne angår reelt kun den maksimale årlige indbetaling, men nemt skal det ikke være.

De ændrede regler gælder fra og med indkomståret 2018. For personer med bagudforskudt indkomstår gælder de nye regler dog først fra og med indkomståret 2019.

Den maksimale årlige indbetaling

Den maksimale årlige indbetaling til en aldersopsparing afhænger af personens alder. Det maksimale årlige beløb, der kan indbetales på en aldersopsparing, er som hovedregel 5.100 kr. (2018-niveau), og beløbet reguleres årligt.

Fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, kan der som udgangspunkt årligt indbetales 51.100 kr. (2018-niveau), og beløbet reguleres årligt.  Den høje beløbsgrænse udgør dog kun 46.000 kr.

En pensionsopsparer, der når folkepensionsalderen i 2030, vil kunne indbetale 5.100 kr. om året frem til og med 2024. Fra og med 2025 kan der årligt maksimalt indbetales 51.100 kr.

Muligheden for at foretage årlige indskud på en aldersopsparing på op til 51.100 kr. gælder dog ikke, hvis pensionsopspareren har fået udbetaling fra en ratepension, pensionsordning med løbende udbetalinger eller indeksordning fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen.

Denne undtagelsesregel gælder, uanset om pensionsudbetalingen sker som normal udbetaling (pensionsudbetalingsalderen er indtrådt, og udbetalingerne er påbegyndt), eller der er tale om udbetaling i utide (udbetaling før pensionsalder, pantsætning mv.), hvor der svares afgift med 60 %.

En pensionsopsparer, der når folkepensionsalderen i 2030, kan som udgangspunkt indbetale 51.100 kr. årligt fra og med 2025. Men har personen fået pensionsudbetaling fra en skattebegunstiget ordning (ratepension, pensionsordning

med løbende udbetalinger eller indeksordning) på et eller andet tidspunkt i perioden 2020-2029, kan han ikke årligt indbetale 51.100 kr. på en aldersopsparing i 2025 eller senere år. Den maksimale årlige indbetaling udgør i så fald 5.100 kr.

Beløbsgrænsen på 5.100 kr. i stedet for 51.100 kr. for indbetaling på en aldersopsparing gælder for pensioner, der ophæves i utide den 1. april 2018 eller senere samt udbetaling fra rateopsparinger mv., der i overensstemmelse med pensionsvilkårene påbegyndes den 1. april 2018 eller senere. Visse pensionsudbetalinger diskvalificerer ikke retten til et årligt indskud på 51.100 kr.

 

I visse tilfælde kan en person alligevel foretage et årligt indskud på 51.100 kr. Det gælder ved udbetaling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og pensionsudbetalinger, hvor personen reelt ikke selv bestemmer, hvornår udbetalingen påbegyndes, nemlig udbetaling af: 

Udbetaling fra ATP og fra en eller flere af ovennævnte pensioner afskærer ikke muligheden for maksimal årlig indbetaling på 51.100 kr.

Gengivet fra Skatteinformation januar 2018.

Jeg ønsker at blive kontaktet

Felter markeret med * er påkrævet.

Del på:

Relaterede artikler