Erfaren revisor HD eller tilsvarende søges til BRANDT kontoret i Holstebro

Lige nu søger vi en erfaren revisor HD eller tilsvarende til kontoret i Holstebro og vi vil gerne have dig med på holdet!

Vores vision er at udfordre revisionsbranchen med ekstraordinær opmærksomhed og nærhed til kunden, og være den innovative og værdiskabende revisor for danske SMV-ere. Som vores nye kollega bliver du derfor en del af et professionelt miljø, hvor dit talent er i centrum, og vi giver dig al den uddannelse og sparring, du har brug for.

Stillingen - Hvad tilbydes du

Du får ansvar for dine egne kunder og opgaver i tæt samspil med de lokale partnerne samtidig med, at du har et stærkt netværk i BRANDT, som du samarbejder og sparrer med. Sammen sikrer I, at kundens opgaver udføres til bedste kvalitet og aftalt tid.

Mulighed for Internationale opgaver

BRANDT indgår i RSM, der er et stærkt internationalt netværk, der ligesom BRANDT bygger på værdier om at skabe tillid og forståelse i samarbejdet med kunderne. Dette smitter af på dine muligheder for også at komme til at arbejde på internationale opgaver.

Balance mellem job og fritid/familieliv

Du kan opleve, at det indimellem går stærkt hos os. Til gengæld lægger vi vægt på, at vi har en stor gensidig fleksibilitet, så både arbejde og fritid/familieliv kan gå op i en højere enhed. Derfor vil du opleve en hverdag med højt til loftet og en flad struktur, hvor du i tæt samspil med partnere og kolleger planlægger hverdagen. Vi prioriterer højt, at et godt og ambitiøst arbejdsmiljø går hånd i hånd med god kemi og plads til gode personlige relationer.

Oplev Benjamin, Camilla og Anita fortælle om at være ansat hos BRANDT. De har alle 3 deres daglige gang i BRANDT som henholdsvis elev, revisor HD og Cand.merc.aud. 

Hvad forventer vi af dig

Du skal være en ambitiøs teamplayer, der har det godt med at bygge relationer, internt såvel som eksternt - hos BRANDT ved vi, at et godt forhold til både kollegaer og kunder er afgørende for, at vi bliver en succes med vores virksomhed.

Desuden regner vi med at du:

  • Har min. 3 års praktisk erfaring som revisor og gerne en baggrund som HD (R) eller lign.
  • Er ambitiøs og serviceminded i dit arbejde og selvstændigt kan planlægge og gennemføre de opgaver, som kommer til at ligge på dit bord samtidig med, at du er åben for at bruge dine kolleger, når der er behov for det
  • Bevarer overblikket, selv når det går stærkt
  • Sætter baren højt, når det kommer til kvalitet, videndeling og sparring med kunder og kolleger
  • Har fokus på at skabe gode og langvarige relationer til vores kunder og er en god ambassadør for BRANDT

Hvem er vi

BRANDT er Danmarks 10. største revisionsvirksomhed. Det giver os den gode balance mellem lokale afdelinger med nærhed til vores kunder og samarbejde og videndeling på tværs af landet mellem vores 13 kontorer og 200 medarbejdere.

Udviklende rammer og et godt hold

På kontoret i Holstebro vil du møde 13 dygtige kollegaer, som du kommer til at arbejde tæt sammen med om at nå vores mål om kvalitet og nærhed til kunden. Vi prioriterer gode sociale aktiviteter, så vi også på den måde styrker vores gode kollegaskab.

Ud over at være en del af RSM er vi også med i RevisorGruppen Danmark og REVITAX.

Vi vil gå langt for at tilgodese den enkeltes særlige behov – både hos vores kunder og vores medarbejdere!

 

Vil du vide mere?


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte en af vores partnere på kontoret i Holstebro, Anders Holdgaard Jensen eller Lotte Thomsen på 70 26 66 00.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send dine kontaktinfo i formularen og vi kontakter dig

For at høre nærmere eller søge stillingen skal du blot udfylde denne formular, og vi vender tilbage.

RSM Kolding 00024