Kvalitetsbevidst medarbejder til BRANDT Erhvervsservice i Hurup og Thisted

Brænder du for at arbejde med økonomi og have dit eget ansvarsområde?
Sætter du samtidig pris på gode relationer til kunder og samarbejdspartnere?
Og kan du lide at arbejde i et uformelt miljø, hvor vi har det sjovt sammen, passer på hinanden og har stor fleksibilitet?

 

BRANDT revision og rådgivning i henholdsvis Hurup og Thisted søger en bogholder med overblik og erfaring inden for bogholderi og økonomi, som samtidig er serviceminded og vant til at arbejde selvstændigt.

Du bliver en del af BRANDTs erhvervsservice, hvor du sammen med dine kolleger i afdelingerne i Hurup og Thisted servicerer BRANDTs kunder med opgaver inden for bogføring, løn m.m. Kunderne er primært en del af det lokale erhvervsliv i Thy.

Selvstændige opgaver i et dynamisk miljø med søde og dygtige kolleger

Som bogholder hos os indgår du i et miljø, hvor der er mange bolde i luften. Du får selvstændigt ansvar, for opgaven som bogholder, for dine kunder, men du har kolleger med høj faglighed inden for feltet, som du kan sparre med både i erhvervsservice samt blandt revisorerne.

Opgaverne spænder vidt inden for bogholderi, eksempelvis moms, løn, afstemninger, debitor/kreditor, indberetninger mm. Opgaverne kan være forskelligartede, men du får selvfølgelig en grundig introduktion i forhold til de konkrete opgaver og kunder, som du arbejder sammen med revisorerne om.

Du kommer til at arbejde i et revisionsfirma, som lægger vægt på at give kunderne en personlig og seriøs behandling, og som værdsætter kompetent og professionel opgaveløsning inden for alle kerneområde. Når det er sagt, lægger vi også stor vægt på, at vi har det sjovt, arbejder godt sammen på tværs af afdelingen og har en uformel omgangstone.

På vores kontorer kommer du til at sidde side om side med dine kolleger i erhvervsservice, samtidig med at du bliver en del af holdet sammen med afdelingens partnere og revisorer. I Thisted finder du også BRANDTs samlede IT og administration.

Din profil

  • Du er bogholder, fagligt velfunderet og har kendskab til at arbejde med diverse økonomisystemer.
  • Du er struktureret og selvkørende – også når det gælder at søge relevant branchespecifik viden om, hvad der rør sig hos kunden.
  • Du er serviceminded og kvalitetsbevidst samtidig med, at du bevarer overblikket i en travl hverdag, som du selv har stor indflydelse på at planlægge.
  • Du kommunikerer klart og tydeligt med kunder og samarbejdspartnere og har lyst til at give dem en professionel oplevelse af BRANDT.

BRANDT

I BRANDT på landsplan får du ca. 200 kolleger fordelt på 11 afdelinger. Heriblandt finder du en række erhvervsservicemedarbejdere på vores kontorer landet over, som du vil indgå i et faglig netværk med. I deler erfaring og viden i hverdagen og mødes jævnligt på kurser mm.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt med tiltrædelsestidspunkt efter aftale.

Ønsker du mere information kan du kontakte partner i BRANDT i Hurup, Jens Kr. Yde på 97 95 18 22 eller Tom Hedegaard-Kristensen på 97 91 11 11.

I Thisted kan du få mere at vide ved at kontakte partner i BRANDT, Niels Brandt på 9791 1111.

Ansøgninger bliver behandlet løbende, ligesom vi løbende vil indkalde relevante kandidater til samtale.

Du bedes skrive i din ansøgning, om du søger i Hurup, Thisted eller er interesseret i begge stillinger.

Søg stillingen her