Erhvervsservicemedarbejder med erfaring søges til BRANDT i København

BRANDT i København søger en erhvervsservicemedarbejder med overblik og erfaring inden for bogholderi og økonomi. Vi håber også, at du har lyst til at være med til at præge udviklingen af de digitale muligheder både hos os og hos vores kunder.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, den uddannelse du har brug for og 200 dygtige kolleger at sparre med.

Vores vision er at udfordre revisionsbranchen med ekstraordinær opmærksomhed og nærhed til kunden, og være den innovative og værdiskabende revisor for danske SMV'ere. For at styrke dette er BRANDT indtrådt i RSM International, der er verdens 6. største revisionsnetværk med stærkt fokus på virksomhederne i SMV-markedet.

 

Stillingen - Hvad tilbydes du

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, den uddannelse du har brug for og 200 dygtige kolleger at sparre med.

Du kommer til at arbejde i et revisionsfirma, som lægger vægt på at give kunderne en personlig og nærværende service samtidig med, at vi dyrker de stærke relationer til vores kunder ved at være deres kompetente sparringspartner inden for alle vores kerneområder.

Som vores nye kollega i BRANDT erhvervsservice får du selvstændigt ansvar for en række kunder hos hvem, du er tilknyttet sparringspartner inden for erhvervsservice. Du vil opleve at have mange bolde i luften, samtidig med at du har stor frihed til at planlægge din hverdag. Vi klæder dig på til opgaven gennem introduktion til kunderne, uddannelse og sparring med dine kolleger, som også har en høj faglighed og opgaver som dine.

Hos BRANDT sætter vi barren højt fagligt og hjælper hinanden til den bedste service for kunden. Vores kontor er præget af et miljø med humor, godt samarbejde og sparring samt en uformel omgangstone.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale.

 

" I afdelingen hjælper vi hinanden og i erhvervsservice er det meget forskelligartede opgaver, vi udfører – ikke 2 dage er ens. Kundekontakten er særlig vigtigt for mig - at gøre kunderne glade og tilfredse ved at få tingene færdig til tiden."

Citat Rikke, Erhvervsservice i BRANDT:

Din profil

  • Du er erfaren bogholder, fagligt velfunderet og har kendskab til at arbejde med diverse økonomisystemer. Samtidig har du lyst til at præge vores arbejdsmetoder med nye digitale løsninger i samarbejde med resten af erhvervsservice i BRANDT.
  • Har du erfaring med udarbejdelse af regnskaber, så er det er plus
  • Du er struktureret, selvkørende og proaktiv inden for dit ansvarsområde – også når det gælder at søge branchespecifik viden om, hvad der rører sig hos kunden.
  • Du har kendskab til relevant lovgivning.
  • Du er serviceminded og kvalitetsbevidst samtidig med, at du bevarer overblikket i en travl hverdag, som du selv har stor indflydelse på at planlægge.
  • Det falder dig naturligt at arbejde på at skabe gode relationer til vores kunder og samarbejdspartnere og har lyst til at give dem en professionel oplevelse af BRANDT.

Vi oplever en stigende interesse fra vores udenlandske samarbejdspartnere, og derfor er det vigtigt at du behersker engelsk i både skrift og tale.

Hvem er vi

BRANDT er landets 10. største revisionsfirma, og med 13 lokalafdelinger tilbyder vi landsdækkende revision og rådgivningsydelser til vores kunder. Vores råstof er vores dygtige og engagerede medarbejdere. Vi sætter kunden i centrum og er meget bevidste om, at det kræver kompetente og dedikerede medarbejdere, når vi skal leve op til kundernes forventninger og krav. Derfor investerer vi løbende i uddannelse og efteruddannelse af vores medarbejdere.

Udviklende rammer og et godt hold

På vores kontor i København får du 24 dygtige kollegaer. Som medarbejder indenfor erhvervsservice er opgaverne mangeartede og omfatter blandt andet bogføring, momsregnskab, lønadministration og afstemningsarbejde for vores indenlandske og udenlandske kunder. Udover dine kollegaer i erhvervsservice samarbejder du også med vores revisorer om jeres fælles kunder.  

Kontakt os

Ønsker du mere information, kan du kontakte Peter Arent Benkjer, Partner og statsautoriseret revisor, på telefon +45 33 37 60 15.

 

Ansøgning

 

Mail til: HR@brandtrevision.dk

Eller benyt nedenstående kontaktformular

Send dine kontaktinfo i formularen og vi kontakter dig

For at høre nærmere eller søge stillingen skal du blot udfylde denne formular, og vi vender tilbage.

RSM Kolding 00024