Revisor HD til BRANDT i Holstebro

Vil du være en del af BRANDTs hold i Holstebro og sammen med kompetente kolleger udvikle vores kunders forretninger?

Skal værdiskabende rådgivning og revision sammen med nærværende service og balance i hverdagen være nøgleordene i dit arbejdsliv?

Lige nu søger vi en erfaren revisor HD eller tilsvarende til kontoret i Holstebro, og vi vil gerne have dig med på holdet!

Vores vision er at udfordre revisionsbranchen med ekstraordinær opmærksomhed og nærhed til kunden, og være den innovative og værdiskabende revisor for danske SMV-ere. Som vores nye kollega bliver du derfor en del af et professionelt miljø, hvor dit talent er i centrum, og vi giver dig al den uddannelse og sparring, du har brug for.

 

 

Stillingen - Hvad tilbydes du

Du får ansvar for dine egne kunder og opgaver i tæt samspil med de lokale partnerne samtidig med, at du har et stærkt hold af kollegaer, som du samarbejder med om lokale, nationale og internationale opgaver.

Du kan opleve, at det indimellem går stærkt hos os. Til gengæld lægger vi vægt på, at vi har en stor gensidig fleksibilitet, så både arbejde og fritid/familieliv kan gå op i en højere enhed. Derfor vil du opleve en hverdag med højt til loftet og en flad struktur, hvor du i tæt samspil med partnere og kolleger planlægger hverdagen. Vi prioriterer højt, at et godt og ambitiøst arbejdsmiljø går hånd i hånd med god kemi og plads til gode personlige relationer.

 

 

Oplev Benjamin, Camilla og Anita fortælle om at være ansat hos BRANDT. De har alle 3 deres daglige gang i BRANDT som henholdsvis elev, revisor HD og Cand.merc.aud. 

Noget om dig:

Du skal være en ambitiøs teamplayer, der har det godt med at bygge relationer - hos BRANDT ved vi, at et godt forhold til både kollegaer og kunder afgørende for, at vi forbliver en succes.

Desuden regner vi med, at du:

  • Har min. 3 års praktisk erfaring som revisor og gerne en baggrund som HD (R) eller er i gang med dette.
  • Er ambitiøs og serviceminded i dit arbejde og selvstændig gennemfører opgaverne på dit bord samtidig med, at du er åben for at bruge dine kolleger, når der er behov for det
  • Sætter baren højt, når det kommer til kvalitet, videndeling og sparring med kunder og kolleger

Hos os:

BRANDT er Danmarks 10. største revisionsvirksomhed. Det giver os den gode balance mellem lokale afdelinger med nærhed til vores kunder og et professionelt bagland i vores 13 kontorer og 200 medarbejdere.

På kontoret i Holstebro vil du møde 13 dygtige kollegaer, som du kommer til at arbejde tæt sammen med om at nå vores mål.  Vi prioriterer også gode sociale aktiviteter og et godt kollegaskab.

BRANDT indgår i RSM, der er et stærkt internationalt netværk, der ligesom os bygger på værdier om tillid og forståelse i samarbejdet med kunderne. Dette smitter af på dine muligheder for også at komme til at arbejde på internationale opgaver. Desuden er BRANDT med i Revitax og RevisorGruppen Danmark, som understøtter vores faglighed og anerkendte IT-systemer.

Vi vil gå langt for at tilgodese den enkeltes særlige behov – både hos vores kunder og vores medarbejdere!

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte en af vores partnere på kontoret i Holstebro, Anders Holdgaard Jensen eller Lotte Thomsen på 70 26 66 00.

 

Søg stillingen her

Send dine kontaktinfo i formularen og vi kontakter dig

For at høre nærmere eller søge stillingen skal du blot udfylde denne formular, og vi vender tilbage.

RSM Kolding 00024