Revisor til BRANDT i Fjerritslev

Har du en passion for revision og for at være en stærk sparringspartner for vores kunder gennem et nærværende og værdiskabende samarbejde? Vil du have en central position på holdet, hvor du er garant for vores gode kvalitet og ambassadør for BRANDT i det nordvestjyske?

Stillingen - Hvad tilbydes du

Du bliver en del af et professionelt miljø, hvor vi betjener en lang række spændende kunder i forskellige brancher og størrelser. Du får et stærkt team med gode og kompetente kollegaer både i Fjerritslev og på tværs af landet, du altid kan trække på, og som vil medvirke til at sikre din fortsatte udvikling.

Du tilbydes en konkurrencedygtig løn og attraktive personalegoder i en landsdækkende revisionsvirksomhed, der er en del af RevisorGruppen Danmark samt ligeledes er en del af samarbejdet i vores internationale netværk RSM International.

Balance mellem job og fritid/familieliv

Du kan opleve, at det indimellem går stærkt hos os. Til gengæld lægger vi vægt på, at vi har en stor gensidig fleksibilitet, så både arbejde og fritid/familieliv kan gå op i en højere enhed. Derfor vil du opleve en hverdag med højt til loftet og en flad struktur, hvor du i tæt samspil med partnere og kollegaer planlægger hverdagen. Vi prioriterer højt, at et godt og ambitiøst arbejdsmiljø går hånd i hånd med god kemi og plads til gode personlige relationer.

Oplev Benjamin, Camilla og Anita fortælle om at være ansat hos BRANDT. De har alle 3 deres daglige gang i BRANDT som henholdsvis elev, revisor HD og Cand.merc.aud. 

Hvad forventer vi af dig

Du har lyst til ansvar, faglig udvikling og stærke kunderelationer:

  • Er selv med til at forme din stilling og får ansvarsområder efter dine ønsker og kompetencer.
  • Har løbende kundekontakt, hvor revision og rådgivning i øjenhøjde er afgørende for vores succes.
  • Udfører en effektiv og korrekt revisionsydelse, hvor din faglige interesse betyder noget.
  • Sætter baren højt, når det kommer til kvalitet, videndeling og sparring med kunder og kollegaer og vil være en god ambassadør for vores virksomhed.
  • Trives i et uformelt miljø med en flad struktur, hvor vi vægter højt, at vi har det sjovt sammen og hjælper hinanden i hverdagen.
  • Du er en erfaren revisor HD eller CMA - eller også er du i gang med en af disse uddannelser.
  • Du mestrer både den høje faglighed og sparringen med dine kollegaer og har lysten til at indgå proaktivt i relationen til kunderne og i lokale netværk.
  • Du har fokus på at skabe gode og langvarige relationer til vores kunder.

Hvem er vi

BRANDT er landets 10. største revisionsfirma, og med 13 lokalafdelinger tilbyder vi landsdækkende revision og rådgivningsydelser til vores kunder. Vores råstof er vores dygtige og engagerede medarbejdere. Vi sætter kunden i centrum og er meget bevidste om, at det kræver kompetente og dedikerede medarbejdere, når vi skal leve op til kundernes forventninger og krav. Derfor investerer vi løbende i uddannelse og efteruddannelse af vores medarbejdere.

Udviklende rammer og et godt hold

På kontoret i Fjerritslev vil du møde 9 dygtige kollegaer, som du kommer til at arbejde tæt sammen med om at nå vores mål om kvalitet og nærhed til kunden. Vi prioriterer gode sociale aktiviteter, så vi også på den måde styrker vores gode kollegaskab.

Vi vil gå langt for at tilgodese den enkeltes særlige behov – både hos vores kunder og vores medarbejdere!

 

 

 

”På vores kontor i Fjerritslev får du en central rolle i udviklingen af afdelingen, vores netværk og kunder i området. Derfor har du også lyst til kontinuerligt at udvikle dig fagligt gennem uddannelse og i samspil med vores kollegaer i de øvrige afdelinger.

Vi har en hverdag med højt til loftet og en flad struktur, hvor du er tæt på partnere og kollegaer, hvor vi hjælper hinanden og går til opgaverne med humor og en god balance mellem arbejde og privatliv.

Dan Hinnerup
partner og statsautoriseret revisor, Fjerritslev 

Vil du vide mere?


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte statsautoriseret revisor og partner hos BRANDT i Fjerritslev, Dan Hinnerup på dh@brandtrevision.dk eller telefon 9650 0200.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Send os din ansøgning pr mail eller brug vores kontaktformular og så vil vi kontakte dig.

 

Søg stillingen pr. mail på:

HR@brandtrevision.dk

 

Send dine kontaktinfo i formularen og vi kontakter dig

For at høre nærmere eller søge stillingen skal du blot udfylde denne formular, og vi vender tilbage.

RSM Kolding 00024