7 gode råd til din genåbning efter Coronakrisen

Hvad skal du være opmærksom på, når din virksomhed åbner/aktiviteten stiger

Når din virksomhed starter op igen, og omsætningen stiger, går vi fra at ”sikre overlevelse af virksomheden” til at skulle tilbage til normal drift. Vi kommer her med nogle bud på de forhold, som du skal være særligt opmærksom på:

Orientere dine kunder om genåbning efter COVID-9

Gør dine kunder opmærksom på, at din virksomhed er åben, og du står klar til at tage imod dem. Det kan være igennem nyhedsbreve, hjemmeside, Facebook, LinkedIn, Instagram eller personlig kontakt. Alt efter hvordan du tidligere har kommunikeret med dine kunder.

 

Driftsunderskud 

I perioden, hvor virksomheden har været lukket, eller der har været væsentlig lavere resultat, vil der formentlig være et underskud, selvom du har modtaget kompensation fra statens hjælpepakker.

Få overblik over beløbets størrelse, da du skal sikre finansiering heraf på sigt.

 

Lån moms, AM-bidrag, A-skat og B-skat

Alle virksomheden har fået en udskydelse af betalingen af moms, AM-bidrag, A-skat og B-skat, og der tales om muligheden for at søge om at låne et beløb svarende til seneste momsindbetaling. Dette skal betragtes som et lån eller øget kredittid hos en leverandør, og derved skal beløbet tilbagebetales.

Du skal være særligt opmærksom på tidspunkterne for tilbagebetalingen, da disse vil være sammenfaldende med betalinger for tilsvarende udgifter i efterfølgende periode i 2020. Dette kan betyde, at virksomheden ikke har tilstrækkelig likviditet til indbetaling af forpligtelserne, hvis disse lån er anvendt til andre formål eller dækning af underskud i lukket periode.

 

Tilbagebetaling af kompensation

Mange virksomheden har fået udbetalt kompensation frem til 8. juni 2020, og det betyder, hvis virksomheden kommer i gang før denne dato, vil der skulle foretages tilbagebetaling af en del af den for meget udbetalt kompensation i efteråret 2020.

Det anbefales, at der foretages et estimat, eventuelt med hjælp fra revisor, så I kender niveauet for en eventuel tilbagebetaling.

 

Aflønning af ejer

På baggrund af ovenstående kan det drøftes, om ejeren skal vælge at gå ned i løn i kriseperioden og den efterfølgende periode for at sikre indfrielse af alle forpligtelser i virksomheden.

Når alle forpligtelser er indfriet, eller der er foretaget opsparing til dette i virksomheden, kan lønnen sættes tilbage på det tidligere niveau.

 

Finansiering i banken

Du kan med fordel gennemgå dine planer for tilbagebetaling af gældsforpligtelserne med din bank og sikre, at du har de nødvendige kreditfaciliteter til indfrielse af forpligtelserne i takt med de forfalder.

Du skal være opmærksom på, at hvis du betaler negativ indlånsrente, kan det være en fordel at betale gæld til SKAT før de forlængede tidsfrister, og spare den negative rente i perioden. Dette kræver forhøjelse af udbetalingsgrænsen på skattekontoen.

 

Budget/overblik

Vi anbefaler, at du udarbejder et budget/overblik, herunder likviditetsbudget for virksomheden med angivelse af ovenstående beløb, der udover de normale betalinger, skal tilbagebetales til staten i takt med forfald. Du kan med fordel kontakte din revisor med henblik på drøftelse af opgørelsen, eller hvis du ønsker assistance med udarbejdelse af denne.

Det anbefales, at perioden som minimum dækker indtil udgangen af 2021. Det er usikkert, hvor lang tid vi vil kunne mærke følgevirkningerne af COVID-19, så der bør tænkes langsigtet.

I forbindelse med budgetlægning og generel økonomistyring bør der også være fokus på effektivisering af eksempel kortere betalingsbetingelser til kunder, reduktion af lagre, tilpasning af omkostninger samt effektivisering af arbejdsgange.

Den nye virkelighed, der kommer efter virksomheden kan åbne op, påvirker ikke kun dig som virksomhedsleder. Derfor anbefales det også at sørge for kommunikation i organisationen så medarbejderne ved, hvad der skal ske.

 

 

 

Har du spørgsmål i forbindelse hermed, er du velkommen til at kontakte os.

Vi står til rådighed med vores ekspertviden og erfaring til at kunne hjælpe din virksomhed, uanset størrelse eller branche.

Book et uforpligtende møde

Nærværende og personlig service – lokalt, nationalt og internationalt

 

Visionær, Innovativ og altid tilgængelig

 

Værdiskabende rådgivning – Sammen udvikler vi din virksomhed

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder automatisk fremadrettet.