De kriminelles favoritseddel udgår

Fra den 10. januar 2020 er det ikke længere lovligt at anvende 500-eurosedler i Danmark

En af skærpelserne i hvidvask-lovgivningen medfører, at det fra den 10. januar 2020 ikke længere er lovligt, at anvende, udlevere, indlevere, veksle, betale med, eller overdrage 500-eurosedlen i Danmark. Besiddelse af 500-eurosedlen modtaget ved eksempelvis boskifte, vil dog stadig være lovligt, det vil bare ikke være muligt at anvende den indenfor landets grænser.

Det betyder blandt andet at banker og vekselbureauer ikke længere må veksle til eller fra 500-eurosedler. Det anbefales derfor at man inden 10. januar 2020 får vekslet de 500-eurosedler man måtte ligge inde med.

Overtrædelse af forbuddet kan medføre bøde, eller strengere straf, hvis der er tale om eksempelvis groft pengehæleri eller skattesnyd.