Afskaffelse af nøgen-ind/nøgen-ud-modellen (Københavnermodellen)

Skattestyrelsen har udsendt et styresignal, der skærper beskatningen i situationer, hvor medarbejdere køber aktier eller anparter i det selskab, hvori de er ansat, til indre værdi eller en anden favørkurs som led i en incitamentsordning.

Begrænsning i medarbejderes muligheder for køb af aktier og anparter til indre værdi

Det har tidligere i flere afgørelser og bindende svar været accepteret, at medarbejdere kunne købe sig ind i et selskab uden at skulle betale for goodwill (til indre værdi), mod at de giver afkald på goodwill ved udtræden - den såkaldte Københavnermodel.

Skattestyrelsen har dog ved udsendelsen af styresignalet SKM2020.351.SKTST foretaget en praksisskærpelse, således at denne model ikke længere kan finde anvendelse. Dette med udgangspunkt i, at de af lovgiver tilladte aktielønsordninger (LL § 7P og LL § 28) ikke skal kunne omgås.

Skattestyrelsen begrunder i styresignalet praksisændringen med, at:

”Når en medarbejder ikke betaler for en eventuel goodwill mv i selskabet, men modtager et merafkast i form af udbytte, der stammer fra selskabets aktiver, inklusive goodwill og andre ikke bogførte immaterielle aktiver, opstår der således et misforhold mellem medarbejderens afkast og risiko i forhold til alternative investeringer med en tilsvarende beløbsstørrelse. Dertil kommer, at medarbejderne opnår en skattebesparelse, idet udbytte beskattes som aktieindkomst, hvilket er en lempeligere beskatning end lønbeskatning.”

Selve styresignalet

Praksisskærpelsen træder i kraft fra og med d. 1. december 2020. Fra og med denne dato er det således ikke længere muligt for medarbejderne at købe sig ind i de selskaber, de arbejder i, uden at de betaler

en markedsværdi for aktierne eller anparterne. Hertil bemærkes det, at praksisændringen også omfatter allerede indgåede ordninger, der er indgået inden styresignalets virkningstidspunkt, men hvor der først tilkøbes nye eller flere aktier eller anparter efter d. 1. december 2020. For medarbejdere, der har købt aktier eller anparter til den indre værdi inden styresignalets virkningstidspunkt, påvirkes disse køb ikke – heller ikke i salgssituationer.

Vælger selskabet at tilbyde en eller flere medarbejdere, at de alligevel kan købe sig ind til indre værdi eller anden favørkurs som led i en incitamentsordning, vil forskellen mellem den betalte købesum for aktierne eller anparterne og markedsværdien udgøre et løngode, der skal beskattes som personlig indkomst hos medarbejderne.

Deltagere i partnerselskaber (P/S’er), kommanditselskaber (K/S’er) mv. er ikke omfattet af styresignalet.

Opgørelsen af markedsværdien

Opgørelsen af markedsværdien vil kunne tage udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 eller Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning (E nr. 238) – såfremt der ikke foreligger andre objektive værdiansættelsesindikationer af selskabet.

Herved er det væsentligt at bemærke, at det ikke længere er muligt ikke at tage højde for goodwill ved salg af aktier eller anparter til medarbejdere.

I de situationer, hvor markedsværdien dog vurderes at kunne anses for at udgøre den indre værdi i selskabet, kan den indre værdi fortsat anvendes – dette må dog anses at forekomme i meget få situationer.

Værdien af aktierne eller anparterne skal fastlægges på tidspunktet for indtræden i incitamentsordningen.

 

 

Hvornår foreligger der en incitamentsordning?

Følgende forhold vil ifølge Skattestyrelsen tale for, at der foreligger en incitamentsordning:

  • Aktier eller anparter erhverves af selskabets medarbejdere til indre værdi (eller anden favørkurs)
  • Det kan ikke dokumenteres, at indre værdi (favørkursen) i det konkrete tilfælde er udtryk for markedsværdien
  • Selskabets medejere ind- og udtræder ikke alle til indre værdi (eller anden favørkurs)
  • Ved ind- og udtræden af selskabet værdiansættes medarbejdernes aktier eller anparter efter særlige principper, der ikke vedrører andre medejere
  • Medarbejdernes ejerbeføjelser svarer ikke til deres ejerandel. Aktier eller anparter er inddelt i særlige klasser eller underlagt begrænsninger, fx ved en ejeraftale.

     

De løbende udbytter, som medarbejderne modtager, beskattes fortsat som aktieindkomst.

Særligt i forhold til omstruktureringer

I de situationer, hvor ejerne på grundlag af en omstrukturering af selskabet eller en ændring af aftaler i øvrigt - har mulighed for at opnå andel i selskabets merværdier i form af goodwill mv., indebærer det, at vilkårene for disse ejere (herunder også medarbejdere, som er ejere) i selskabet ændres på tidspunktet for aftalen om de ændrede vilkår. Der skal derfor ske en vurdering af, hvorvidt medarbejderne kan anses for at være deltagere i en incitamentsordning, jf. ovenfor.

Ejere, der på grundlag af de ændrede vilkår er deltagere i en incitamentsordning, beskattes af forskellen mellem markedsværdien og indre værdi på tidspunktet for aftalen om de ændrede vilkår efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4 efter den nye praksis.

Vores vurdering

Praksisskærpelsen medfører, at den såkaldte Københavnermodel reelt er afskaffet. Herved vil medarbejdere fremadrettet skulle betale en betydelig højere købesum end før praksisskærpelsen – dette vil selvsagt have konsekvenser for mulighederne for generationsskifte i visse situationer.

 

Revitax