BESKATNING AF SUNDHEDSFREMMENDE YDELSER

Et af de mange parametre, man som arbejdsgiver bliver målt på, når en kommende medarbejder skal vælge sin nye arbejdsplads, er de personalegoder, der bliver tilbudt. 

En del af personalegoderne består af forskellige former for sundhedsfremmende ydelser.

Beskatningen af disse ydelser kan være lidt af en jungle at holde styr på. Vi repeterer derfor hovedreglerne her. 

For at undgå beskatning af sundhedsfremmende ydelser skal man kunne rumme/indpasse ydelsen i en af fire forskellige kategorier, som vi har forsøgt at beskrive her.

  • Forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede sygdomme og skader er skattefri for en medarbejder. Det er uden betydning for skattefriheden, om den arbejdsrelaterede sygdom eller skade er fysisk eller psykisk. 
  • Arbejdsgiver kan efter den såkaldte personaleplejefritagelse under nærmere betingelser afholde udgifter til visse personalegoder, som er tilgængelige for alle på arbejdspladsen, uden at medarbejderen skal beskattes af det. Ydelser som sundhedstjek på arbejdspladsen, vaccination på arbejdspladsen og adgang til fitnessrum på arbejdspladsen er omfattet af denne fritagelse. Det samme gælder arbejdsgivers betaling af alkohol- og misbrugsbehandling eller rygeafvænning for medarbejderen. 
  • Sundhedsfremmende ydelser kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 6.300 kr. (2020-niveau). Det gælder fx vaccination af nøglemedarbejdere. Denne bundgrænse inkluderer også mad og drikke i forbindelse med overarbejde samt tilfælde, hvor aviser og ugeblade og/eller magasiner efter en konkret vurdering er stillet til rådighed for medarbejderens arbejde. Skattefriheden betinger generelt, at der er en arbejdsmæssig begrundelse for de omhandlede ydelser, og at bundgrænsen sammenlagt ikke bliver overskredet.
  • Sundhedsfremmende ydelser, der ikke er egentlige sundhedsbehandlinger, fx massage med henblik på velvære, omfattes af den lille bagatelgrænse for personalegoder på 1.200 kr. (2020-niveau). De 1.200 kr. inkluderer også gaver, som medarbejderen har modtaget i årets løb. Hvis man giver en julegave op til grænsebeløbet på 900 kr. (2020-niveau), og summen af julegaven og øvrige personalegoder udgør over 1.200 kr., skal medarbejderen betale skat af øvrige personalegoder, idet bundgrænsen er overskredet, men ikke af julegaven, idet den holder sig inden for den specifikke bundgrænse.

Hvis der ikke er tale om arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, og de sundhedsfremmende ydelser heller ikke kan omfattes af de øvrige ovennævnte fritagelser, er arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser skattepligtige for medarbejderen, fordi udgifter vedrørende en medarbejders helbred som udgangspunkt skatteretligt set anses for at være et privat anliggende. 

Der skal i disse tilfælde indeholdes A-skat i værdien af personalegodet efter de almindelige regler for frie goder.

Aage Brink Thomsen, Martinsen