Corona-hjælpepakke fra regeringen til virksomheder

Hjælpepakken omfatter hjælp til små- og mellemstore virksomheder samt store virksomheder. På www.skat.dk/corona kan du læse mere om hjælpepakken

Små- og mellemstore og Store virksomheder i forhold til Corona-hjælpepakken

Betaler din virksomhed am-bidrag på under 250.000 kroner og/eller A-skat på under 1 million kroner pr. år, er den i kategorien små- og mellemstore virksomheder. Betaler din virksomhed mere anses den som en stor virksomhed.

Betydningen af Corona-hjælpepakke for små og mellemstore virksomheder

Fristerne for betaling af am-bidrag og A-skat (betalingerne for april, maj og juni) bliver midlertidigt forlænget med fire måneder. Forlængelsen af fristerne gælder kun betalingen, ikke indberetningen til eIndkomst. Det gælder for alle virksomheder.

Fristerne for betaling af am-bidrag og A-skat

  • Fristen 11. maj rykkes til 10. september
  • Fristen 10. juni rykkes til 12. oktober
  • Fristen 10. juli rykkes til 10. november

Indberetningsfristerne ændres ikke.

Bliver der også ændret på moms-betalingsfristen for små og mellemstore virksomheder?

Skatteministeriet er ved at undersøge, om betalingsvilkårene for moms for små og mellemstore virksomheder kan lempes. Så snart der er mere i sagen, vil vi i BRANDT komme med en nærmere opdatering.

Store virksomheder i forhold til Corona-hjælpepakken

Har din virksomhed am-bidrag på over 250.000 kroner og/eller A-skat på over 1 million kroner pr. år, er den en stor virksomhed.


Ændring af betalingsfristen for am-bidrag og A-skat for store virksomheder

  • Betalingsfristen 30. april rykkes til 31. august
  • Betalingsfristen 29. maj rykkes til 30. september
  • Betalingsfristen 30. juni rykkes til 30. oktober.

Indberetningsfristerne ændres ikke.

 

Ændring af indberetnings- og betalingsfristen for moms for store virksomheder?

Modsat de små- og mellemstore virksomheder er det allerede besluttet at forlænge betalingsfristerne for moms for store virksomheder.

  • Fristen 27. april rykkes til 25. maj
  • Fristen 25. maj rykkes til 25. juni
  • Fristen 25. juni rykkes til 27. juli.

EU-reglerne giver kun adgang til at rykke betalingsfristen 30 dage.

 

Benyt frivillig indbetaling af acontoskat, hvis dit selskab er påvirket med faldende indtjening

Selskaber indbetaler 1. ordinære acontoskatterate for 2020 den 20. marts.

Hvis et selskab forventer, at indkomstforholdene i 2020 vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund for den ordinære acontoskat, kan selskabet selv nedsætte betalingen via TastSelv Erhverv -> Selskaber -> Acontoskat.

Hvis der allerede er indberettet frivillig acontoskat til 1. rate, skal selskabet kontakte Skattestyrelsen, hvis selskabet ønsker at ændre den.


Overvej ændringer på Skattekonto

Skattekontoen giver adgang til at hæve udbetalingsgrænsen, så selskabet kan have op til 200.000 kr. stående på Skattekontoen. Formålet ved at hæve grænsen er, at selskabet derved undgår at få pengene retur.

Ønsker skatteyder at hæve udbetalingsgrænsen på Skattekontoen, skal man selv hæve den på Skattekontoen.

Der arbejdes politisk på at hæve grænsen yderligere, sådan at virksomheder, der kan betale til de oprindelige frister i væsentligt omfang, har mulighed for det, uden at pengene tilbagebetales til skatteyder.

Skattestyrelsen oplyser, at der ikke løber dag-til-dag-renter på, da betalingsfristen er flyttet.


Påmindelser fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen oplyser, at modtager man en påmindelse til en af de oprindelige frister, bedes man se bort fra denne.

Hvis du har spørgsmål til regeringens tiltag, eller hvis du har behov for drøfte din økonomi, skal du være velkommen til at kontakte dit nærmeste BRANDT kontor.


Vi tales ved

 

KONTAKT

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder automatisk fremadrettet.