Hvor svært kan det være?

Bekæmpelse af skatteflugt

Legalitetsprincippet og muligheden for forudberegnelighed er vigtige elementer i borgernes retssikkerhed. Det er også indlysende, at et samfund ikke kan acceptere, at der sker skatteudhuling og indkomstoverflytning.

I de senere år har man i Danmark og også internationalt udfoldet mangfoldige bestræbelser for at forhindre, at skattebasen eroderes. Artiklen omhandler nogle af de metoder, man har til rådighed.

Konklusionen er, at kampen mod skatteflugt er så politisk vigtig, at man i realiteten har accepteret, at borgerne må leve med lidt større retsusikkerhed.

Det er ikke altid let at finde frem til, hvad der er gældende ret på et bestemt område. Den politiske kamp mod skatteflugt gør det endnu sværere!

Bekæmpelse af skatteflugt

I de senere år har der i Danmark og internationalt været betydeligt fokus på skatteflugt. Målet er blandt andet at få sikret indkomstgrundlaget, så beskatningen sker, hvor værdierne er skabt.

Den stigende internationalisering, hvor grænseoverskridende aktiviteter bliver mere og mere udbredt, har været og er et gode, fordi handel på tværs af grænserne skaber større velstand. Ulempen er, at det også bliver lettere at tilrettelægge aktiviteterne på en sådan måde, at skattebetalingen bliver så lille som mulig. Dette kan ske ved at skjule indtægter, det vil sige egentlig kriminel virksomhed. Dette kan også ske ved raffinerede konstruktioner, som ikke er kriminelle, men hvor resultatet alligevel indebærer lavere beskatning, det vil sige skatteflugt.

Der findes flere forskellige aftalegrundlag, der sikrer oplysninger fra udenlandske banker, skattemyndigheder mv.:

• Dobbeltbeskatningsoverenskomster

• OECD

• TIEA.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster

Det oprindelige – og i lang tid eneste – aftalegrundlag var dobbeltbeskatningsoverenskomster. Formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst er at fastlægge de enkelte landes beskatningsret til forskellige indkomster og sikre, at der ikke sker dobbeltbeskatning.

I overenskomsterne er der normalt også regler om, at landene skal udveksle oplysninger om skatterelevante forhold og i det hele taget yde hinanden administrativ bistand. Der er indgået en lang række dobbeltbeskatningsoverenskomster, men en overenskomst forudsætter, at der er en vis erhvervsmæssig aktivitet mellem de to lande, og at begge lande er interesseret i at indgå en aftale.

De nordiske lande har længe haft et bredere og mere effektivt samarbejde i Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst end i de almindelige overenskomster. Allerede i 1970’erne blev den administrative bistand i skattesager udskilt fra dobbeltbeskatningsoverenskomsten og samlet i en selvstændig konvention.

OECD

Også OECD har bidraget til at bekæmpe skatteflugt, nemlig med en konvention fra 1992 om gensidig bistand i skattesager. Denne bistandskonvention omfattede oprindeligt medlemslandene, men fra 2010 blev den ændret, så også ikke OECD-lande kan tilslutte sig den. Adskillige lande har tilsluttet sig konventionen, herunder lande som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Danmark har hermed fået mulighed for at indhente oplysninger fra lande, hvor dette ikke tidligere var muligt.

TIEA

TIEA (Tax Information Exchange Agreements) blev etableret i 2007, og Danmark har indgået en lang række aftaler siden da. Fordelen ved en TIEA er, at man ikke behøver at indgå en fuld dobbeltbeskatningsoverenskomst for at få adgang til oplysninger. En overenskomst indgås typisk ikke, hvis der ikke er nogen nævneværdig erhvervsmæssig aktivitet med det pågældende land, eller hvis landet ikke har et indkomstskattesystem.

Mange af de lande, som Danmark har en TIEA med, er klassiske skattelylande. Grunden til, at et klassisk skattelyland indgår en sådan aftale, er, at landet slipper for at blive sortlistet. Presset på skattelylandene er efterhånden stort!

”EU er også aktive på skatteflugtsområdet”

 

Også EU har været meget aktive i bekæmpelsen af skatteflugt. Der eksisterer et direktiv om administrativt samarbejde, og rentebeskatningsdirektivet har været og er et effektivt instrument. Efter dette direktiv skal de forskellige landes skattemyndigheder videregive oplysninger om de foregående års rentebetalinger fra det pågældende land til de relevante øvrige lande. Dertil kommer direktiver til bekæmpelse af hvidvask.

Multilateral konvention

Den 28. marts 2019 vedtog Folketinget en multilateral konvention, hvor målet er at hindre skatteudhuling og overskudsflytning. Konventionen giver mulighed for, at landene på en enkel måde kan tilpasse deres dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Forhandling af dobbeltbeskatningsoverenskomster eller ændringsprotokoller er en tids- og ressourcekrævende proces, hvilket betyder, at de normalt ikke løbende opdateres.

Den multilaterale konvention giver mulighed for, at allerede gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster kan ændres med henblik på forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning, når der er enighed mellem landene herom, uden at det i hvert enkelt tilfælde er nødvendigt at forhandle en ændringsprotokol, hvor uenighed om andre emner kan betyde, at der ikke ændres noget som helst.

At det kan tage tid at ændre en dobbeltbeskatningsoverenskomst, illustreres af Danmarks opsigelse af overenskomsten med Frankrig i 2007. Opsigelsen skete, fordi Danmark ønskede at beskatte pensionsudbetalinger til personer bosat i Frankrig, og denne ændring var Frankrig ikke enig i. I 2019 har skatteministeren meddelt, at der er indgået en principaftale om beskatning af pensioner. Vejen er nu banet for at få indgået en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mere end 12 år efter opsigelsen.

Nogle af de overenskomster, som Danmark har indgået, indeholder bestemmelser om begrænsning af de fordele, som overenskomsten giver adgang til – “Limitation of Benefits”, de såkaldte LOB-bestemmelser. LOB-bestemmelser har til formål at hindre utilsigtet anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten – ofte kaldet ”treaty shopping”. LOB-bestemmelserne skal opfange ”kunstige” konstruktioner og arrangementer, som alene er etableret med det hovedformål at opnå de lempelser og andre fordele, som en dobbeltbeskatningsoverenskomst giver adgang til, uden at der ligger reelle økonomiske forhold bag.

Med den multilaterale konvention er det ikke nødvendigt at få genforhandlet en dobbeltbeskatningsoverenskomst for at få indsat LOB-bestemmelser mv., når blot det enkelte overenskomstland tiltræder konventionen. Da ikke mange lande er modstandere af at hindre skatteudhuling og indkomstoverflytning, må det forventes, at hovedparten af de lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, tiltræder konventionen. Tiden må vise, hvor mange lande, der tiltræder og på hvilket tidspunkt, da det er afgørende for, hvornår Danmark og det andet land kan anvende bestemmelserne i den multilaterale konvention.

Udveksling af oplysninger

Det helt centrale i bekæmpelse af skatteflugt er udveksling af oplysninger. Som nævnt har en række klassiske skattelylande accepteret udveksling af oplysninger af skattemæssig relevans. Det kræver ofte et betydeligt politisk pres at få disse lande til at samarbejde, men det lykkes. Det er svært at melde sig ud af verdenssamfundet.

Udveksling af oplysninger er et effektivt middel. I Danmark sender Skattestyrelsen, når oplysninger fra udlandet kommer frem, breve til borgerne, hvor overskriften er ”Er dine udenlandske forhold registreret korrekt?” I brevet fortæller Skattestyrelsen, at man har fået visse oplysninger og anmoder om en forklaring. Der behøver ikke at være noget galt! Det kan i øvrigt anbefales at kontrollere om de oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget, er korrekte.

I Danmark sker beskatning af personer efter et globalindkomstprincip, hvilket betyder, at også udenlandsk indkomst skal selvangives i Danmark. Det ses ofte, at man har glemt at selvangive udenlandsk indkomst i Danmark. Er indkomsten også beskattet i udlandet, tages der typisk højde herfor ved den danske skatteberegning, således at der ikke sker dobbeltbeskatning.

Der er altså en lang række konventioner, direktiver og aftaler, der betyder, at Skattestyrelsen får en række oplysninger fra udlandet til brug for kontrol af den selvangivne indkomst.

Selv om alle oplysninger er til stede, er det på anden måde muligt at flytte overskud fra et land til et andet. Dette illustreres af beneficial owner-sagerne.

 

Skatteinformation August 2019 - REVITAX