Hvor svært kan det være?

- Beneficial owner-sagerne

Der har i årevis verseret en række sager om de skattemæssige problemer i forbindelse med, hvem der skulle anses for at være den retmæssige ejer, de såkaldte beneficial owner-sager.

Nærmere bestemt drejede det sig om renter og/eller udbytte fra danske datterselskaber til moderselskaber hjemmehørende i andre EU-medlemsstater. De ultimative ejere var imidlertid udenlandske kapitalfonde (det vil sige investorer heri) eller moderselskaber hjemmehørende i et skattelyland (Bermuda og Cayman Islands).

Det skattemæssige problem var herefter, om det danske datterselskab havde været forpligtet til at indeholde kildeskat af de betalte renter og udbytter, eller om der ikke var hjemmel til at kræve skat af disse betalinger. Et yderligere problem var, om retsstillingen var afhængig af, om der var tale om renter eller udbytter.

Problemstillingen er ikke blot af teknisk karakter. Problemet var og er af stor økonomisk betydning, og emnet var derfor tidligt på den politiske dagsorden. Der er nemlig tale om et skatteundgåelsesproblem, hvor beskatningen af renter og udbytte ved hjælp af diverse selskabskonstruktioner kanaliseres fra højskattelande til lavskattelande eller helst lande, hvor der ingen beskatning er af renter og udbytte.

Efter rente-/royaltydirektivet og moder-/datterselskabsdirektivet er betaling af renter og udbytte fra et dansk selskab til et moderselskab i et andet EU-land skattefri. Da skattemyndighederne blev opmærksom på, at de betalte renter og udbytter i visse tilfælde blev kanaliseret videre til et skattelyland eller en kapitalfond, greb man ind. Skattemyndighederne statuerede i disse tilfælde, at den umiddelbare modtager af udbyttet/renterne, det vil sige moderselskabet i det andet EU-land, ikke skulle anses for den retmæssige ejer (beneficial owner). De udbyttebetalende datterselskaber hæftede derfor for den manglende indeholdte kildeskat.

Landsskatteretten sondrede mellem de to direktiver. Rente-/royaltydirektivet indeholdt en beneficial ownerklausul, hvorfor Landsskatteretten gav skattemyndighederne medhold i, at der skulle indeholdes kildeskat af rentebetalingerne. Moder-/datterselskabsdirektivet indeholdt derimod ikke en sådan klausul, hvorfor Landsskatteretten var af den opfattelse, at Danmark ikke havde hjemmel til at kræve kildeskat af udbyttebetalingerne. Dette var i overensstemmelse med en dom fra EU-Domstolen fra 2007 (Kofoed-sagen), hvor det blev fastslået, at retssikkerhedsprincippet tilsagde, at et direktiv ikke i sig selv kan skabe forpligtelser for borgerne.

Sagerne blev indbragt for landsretterne, der stillede en række spørgsmål til EU-Domstolen om fortolkningen af direktiverne.

En generel omgåelsesklausul

Imens skete der noget på Christiansborg.

Spørgsmålet om at indføre en generel omgåelsesklausul i intern dansk skatteret har været diskuteret i årtier. Man veg tilbage herfor af flere grunde. Det blev anført, at der ikke var behov for det. Professor Jan Pedersen påpegede i sin disputats fra 1989, at der i domstolspraksis eksisterede en ulovbestemt realitetsgrundsætning, efter hvilken man tilsidesatte eller korrigerede tomme og kunstige skattebetingede dispositioner for i stedet at knytte beskatningen til de reelle økonomiske og faktiske dispositioner.

Endvidere er det meget vanskeligt at udforme en omgåelsesklausul, så den ikke fører til en arbitrær beskatning. Under alle omstændigheder fører en omgåelsesklausul til mere retsusikkerhed, idet en begunstigende lovbestemmelses anvendelsesområde kan begrænses af en omgåelsesklausuls uklare og ukonkrete kriterier.

Men problemerne med sagerne om beneficial owner og andre tilfælde af skatteflugt gjorde, at Folketinget i 2015 gennemførte en generel omgåelsesklausul i ligningslovens § 3. Omgåelsesklausulen skal forhindre, at moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet, fusionsskattedirektivet og de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster misbruges til at omgå beskatning for selskabers grænseoverskridende transaktioner.

Efter omgåelsesklausulen er der tale om omgåelse, hvis et eller flere ikke-reelle arrangementer, hvor hovedformålet eller et af hovedformålene er at opnå en skattefordel, virker i strid med direktivernes formål om at fjerne international dobbeltbeskatning samt resulterer i dobbelt ikke-beskatning. Er dette tilfældet, nægtes de fordele, der ellers følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og de tre direktiver. Dette betyder, at en ellers skattefri disposition bliver skattepligtig.

Omgåelsesklausulen skal således anvendes til at tilsidesætte transaktioner, der ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. De er udelukkende tilrettelagt af skattemæssige årsager.

Det er en forudsætning for at bringe klausulen i anvendelse, at Skatterådet godkender anvendelsen i den enkelte sag.

Fra og med 2019 er denne omgåelsesklausul erstattet af en bredere klausul, som også finder anvendelse på rent nationale transaktioner og tillige omfatter personer. Dette skyldes det såkaldte skatteundgåelsesdirektiv.

 

Skatteinformation August 2019 - REVITAX