Konvertible obligationer i virksomhedsordningen?

Virksomhedsejere, der driver virksomhed i personligt regi, og som anvender virksomhedsordningen, kommer fra tid til anden ud for, at der er ledig kapital. En indlånskonto i banken er med dagens renteniveau næppe så interessant. Derfor fristes virksomhedsejeren til at placere den ledige kapital på anden vis, men det kan have alvorlige skattemæssige konsekvenser.

Hvis virksomhedsejeren foretager en investering i et aktiv, der efter loven eller praksis på området ikke må indgå i virksomhedsordningen, er konsekvensen, at et beløb svarende til den foretagne investering anses for hævet i hæverækkefølgen med deraf følgende beskatning af virksomhedsoverskud, herunder et opsparet overskud. Der kan derfor være god grund til at undersøge, hvorvidt en given investering er tilladt eller ej, inden den foretages.

Skatterådet har taget stilling til, om midler i virksomhedsordningen kunne anvendes til investering i konvertible obligationer.

En konvertibel obligation er i princippet et lån til det selskab, der udsteder obligationen. Den konvertible obligation giver långiveren en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Långiver kan dog også vælge at kræve indfrielse ved kontant betaling på det aftalte forfaldstidspunkt.

Af virksomhedsskatteloven følger, at midler i virksomhedsordningen ikke kan anvendes til investering i aktier, uforrentede obligationer og præmieobligationer, medmindre der er tale om næringsvirksomhed. En undtagelse til denne hovedregel er, at der kan investeres i konvertible obligationer.

Selv om det direkte fremgår af loven, at midler i virksomhedsordningen kan anvendes til erhvervelse af konvertible obligationer, anmodede en selvstændig erhvervsdrivende landmand Skattestyrelsen om et bindende svar på, hvorvidt dette var muligt. Det var alt andet lige en god beslutning.

 

Personens hustru var ejer af et selskab, der havde en bankgæld på 4 mio. kr. Parterne overvejede, at selskabet skulle udstede konvertible obligationer på i alt 4 mio. kr. til gengæld for et lån på 4 mio. kr. fra mandens virksomhedsordning. Der ville blive aftalt en forrentning svarende til diskontoen med tillæg af 4 % og en løbetid på 10 år.

Skattestyrelsen svarede nej. Begrundelsen var, at udlånet (de konvertible obligationer) måtte anses for at blive ydet for at tilgodese private investeringsinteresser. Et sådant udlån ville blive anset for en hævning i virksomhedsordningen.

Landmanden indbragte det bindende for Landsskatteretten med påstand om, at de konvertible obligationer kunne indgå i virksomhedsordningen. Begrundelsen var, at det direkte fremgår af loven, at midler i virksomhedsordningen kan anvendes til investering i konvertible obligationer, og der ikke lovgivningsmæssigt er fastsat, at det kun gælder visse konvertible obligationer.

Landsskatteretten udtaler indledningsvis, at udlån af likvide midler fra virksomhedsordningen kun kan ske, hvis lånet er af erhvervsmæssig karakter og henviser til praksis på området, herunder en dom fra Højesteret. Konvertible obligationer kan efter lovens ordlyd indgå i virksomhedsordningen, men efter Landsskatterettens opfattelse må denne bestemmelse ses i sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser og formål. Landsskatterettens kendelse blev derfor, at man var enig med Skattestyrelsen i, at udlånet var båret af private interesser og derfor ikke var et aktiv, der kunne indgå i virksomhedsordningen.

Kendelsen er offentliggjort i 2019.243.

Kommentarer

I forarbejderne til virksomhedsskatteloven er anført, at virksomheden kan yde lån, der har erhvervsmæssig karakter, uden at dette anses som en hævning. I praksis er et udlån til en samhandelspartner godkendt som et erhvervsmæssigt aktiv, men pas på.

Flere virksomhedsejere, der tillige driver virksomhed i selskabsform, har forsøgt sig med udlån til det af dem ejede selskab. Efter fast praksis er disse lån blevet anset for at tilgodese private interesser og dermed et aktiv, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Det samme gælder udlån til børn, herunder visse former for sælgerfinansiering i forbindelse med generationsskifte af virksomheden. Denne praksis er godkendt af Højesteret.

Landsskatterettens kendelse er dermed i overensstemmelse med praksis på området, selv om lånet blev ydet mod at låntager til gengæld udstedte konvertible obligationer.

 

Skatteinformation August 2019