Momsfradrag ved køb af mad og drikke

En virksomhed kan som hovedregel ikke fratrække moms af udgifter til mad og drikke på sin momsangivelse. Der findes dog væsentlige undtagelser, hvorefter blandt andet moms af restaurationsudgifter kan fratrækkes delvist, mens moms af udgifter til servering i forbindelse med møder, overarbejde mv. kan fratrækkes fuldt ud.

Restaurationsudgifter

Der er fradragsret for ¼ af momsen af restaurationsudgifter, når udgifterne hertil er af ”strengt erhvervsmæssig karakter”. Det betyder, at en momsregistreret virksomhed kan fratrække moms af udgifter ved bespisning af kunder, leverandører og personale ”ude i byen”, når bespisningen sker på en restaurant, café, kro eller lignende. Moms af udgifter til køb af mad og drikke i en kiosk eller på en tankstation kan derimod ikke fratrækkes.

Når en medarbejder er på forretningsrejse, kursus eller lignende, vil virksomheden således have fradragsret for ¼ af momsen af restaurationsudgifter i den forbindelse. Daglig bespisning af medarbejdere på restaurant anses derimod ikke for strengt erhvervsmæssig.

Hvis der i forbindelse med overnatning på hotel afholdes udgifter til morgenmad, kan ¼ af momsen vedrørende morgenmaden fradrages. Det er dog en betingelse, at hotellet har specificeret værdien af morgenmad på fakturaen. Hvis værdien af morgenmaden ikke er specificeret, anser Skattestyrelsen fakturaen for at være ugyldig, og dermed kan ingen del af momsen fradrages, heller ikke momsen vedrørende overnatning.

Moms af udgifter til personalefester, julefrokoster mv., som afholdes på en restaurant, berettiger ligeledes til momsfradrag med ¼ af momsbeløbet, også i de tilfælde hvor ægtefælle/ledsager deltager.

Mødeservering

En virksomhed har fuld fradragsret for moms af udgifter til servering af mad-/drikkevarer til både forretningsforbindelser og personale under møder mv. i virksomhedens egne lokaler under følgende forudsætninger:

  • Mad/drikke skal serveres i virksomhedens egne lokaler. Om maden er produceret i egen kantine eller købt fra en cateringvirksomhed, smørrebrødsforretning, pizzeria, supermarked eller lignende, er uden betydning. Som egne lokaler anses ifølge en ny afgørelse fra Skatterådet også det tilfælde, hvor virksomheden drives fra lejede lokaler, hvor der er adgang til at benytte ejendommens fællesarealer/fællesfaciliteter, som blandt andet omfatter adgang til mødelokaler og serveringskantine.
  • Mad/drikke skal serveres i tilknytning til et møde med et fagligt/erhvervsmæssigt indhold, hvilket eksempelvis kan dreje sig om:
    • møder med kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere
    • interne møder, herunder projektgruppemøder, afdelingsmøder, direktionsmøder, temadage og lignende
    • interne kurser og seminarer.

Derimod er der ikke fradragsret for servering af mad og drikke i forbindelse med et selskabs generalforsamling.

Overarbejdsservering

Virksomheder har fuld fradragsret for moms af udgifter til bespisning af personale i forbindelse med konkret, uvarslet, beordret overarbejde.

Dette gælder eksempelvis landbrugsvirksomheder, der kan opnå momsfradrag ved bespisning af virksomhedens medarbejdere i forbindelse med overarbejde i spidsbelastningsperioder (høstarbejde og lignende). Det skyldes, at det ofte ikke er muligt at planlægge overarbejdet med mere end få timers frist, hvorved der er tale om uvarslet overarbejde. En revisions- og rådgivningsvirksomhed kan derimod ifølge en afgørelse fra Landsskatteretten ikke opnå momsfradrag i forbindelse med udgifter til bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde, eksempelvis i perioder op til fristen for kunders aflevering af årsregnskaber.

I den konkrete sag var medarbejderne i visse tilfælde mindst dagen i forvejen klar over, at de muligvis skulle udføre overarbejde. Endvidere kunne en del af overarbejdet ikke anses for at være beordret af virksomheden, men betinget af arbejdets og de enkelte opgavers karakter. Overarbejde, der er aftalt eller efterfølgende accepteret af medarbejderens leder, kan ikke anses for at være beordret overarbejde. Landsskatteretten fandt ikke, at den del af det udførte overarbejde, hvor medarbejderen mindst dagen i forvejen var klar over, at denne muligvis skulle udføre overarbejde, og hvor overarbejde efterfølgende var accepteret af den ansattes leder, kunne anses for at være konkret, uvarslet, beordret overarbejde.

Ved konkret, uvarslet, beordret overarbejde forstås således overarbejde, der er beordret af virksomheden og er varslet samme dag, som overarbejdet skal finde sted, således at medarbejderne ikke har haft mulighed for at indrette sig herpå.

 

Skatteinformation August 2019 - REVITAX