Ny lovgivning om nedsat bo- og gaveafgift ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder

Slut med nedsat bo- og gaveafgift ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder

Siden 2016 har bo- og gaveafgiftssatsen været mindre end den normale sats på 15 % ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder til børn m.fl. Fra og med 2020 er det ikke sådan længere. Folketinget har vedtaget, at bo- og gaveafgiften skal være den samme, uanset om gaven eller arven består af kontanter mv. eller en erhvervsvirksomhed. De højere satser gælder for gaver, der ydes fra og med den 1. januar 2020. Så vidt det angår arv, så gælder reglerne for personer, der afgår ved døden den 1. januar 2020 eller senere.

Ved generationsskifte af aktive erhvervsvirksomheder er der indført en særregel fra og med den 1. januar 2020, når der sker overdragelse af en virksomhed til søskende og disses børn og børnebørn, og gavegiver eller afdøde ikke har børn, børnebørn mv. Gaver til søskende og disses børn og børnebørn er normalt skattepligtige. Boafgift af arv til denne personkreds udgør normalt 36,25 %.

Ved gaveoverdragelse af en aktiv erhvervsvirksomhed til søskende mv., når gavegiver ikke har børn mv., er gaven ikke skattepligtig, men i stedet skal der betales en gaveafgift på 15 %. Sker overdragelsen i forbindelse med arv, udgør afgiftssatsen 15 % i stedet for den normale sats på 36,25 %.

Henstand

Der er indført nye regler om afdragsvis betaling af bo- og gaveafgift, når der sker overdragelse af erhvervsvirksomheder. En arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager:

  • Aktier, der ikke er omfattet af pengetankreglen.
  • En erhvervsvirksomhed eller en andel heraf, hvori der kan ske succession (ingen beskatning af overdrageren og modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige position) kan vælge at afdrage bo- eller gaveafgiften over maksimalt 30 år med lige store årlige afdrag. Gælden skal forrentes med en rente, der fastsættes årligt som et simpelt gennemsnit af den af Nationalbanken opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli-september. Denne rente udgjorde 2,7 % i 2019. Restgælden forfalder til betaling dels ved arvingens eller gavemodtagerens salg af virksomheden dels ved arvingens eller gavemodtagerens dødsfald.

Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af boopgørelsen. Så vidt hvad angår gaveafgift skal meddelelse om en afdragsordning indgives sammen med gaveanmeldelsen.

Lov om ændring af boafgiftsloven og skatteforvaltningsloven (L 76) blev vedtaget den 20. december 2019.

Fortsat beskatning af fri telefon og arbejdsgiverbetalt internet

Året 2019 skulle have været sidste år med beskatning af fri telefon og/eller arbejdsgiverbetalt internet, hvilket blev vedtaget i Folketinget under den tidligere regering. Folketinget har vedtaget, at der alligevel ikke skal være skattefrihed for sådanne personalegoder. I 2020 skal der derfor ske beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon og internet på ganske samme vis som tidligere. Der ændres ikke på, i hvilket omfang telefon og internet er skattepligtigt.

Mobiltelefoner

I forhold til mobiltelefoner er hovedreglen, at der skal ske beskatning af fri telefon, hvis telefonen bliver taget med til den private bopæl. For at undgå beskatning skal der indgås en tro og love-erklæring om, at telefonen kun må anvendes erhvervsmæssigt. Arbejdsgiveren skal føre en overordnet kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Der skal dog ikke ske beskatning af fri telefon, hvis medarbejderen undtagelsesvis har foretaget opkald til hjemmet.

Internet

At arbejdsgiver betaler for internetforbindelse på bopælen, er fortsat et skattefrit personalegode, så længe at medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning for skattefriheden, at medarbejderen har adgang til stort set de samme funktioner, dokumenter mv. som på arbejdspladsen.

Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (L 73) blev vedtaget den 20. december 2019.

Skattefri virksomhedsomdannelse
- omdannelsesdato

En af betingelserne for at omdanne en virksomhed til et selskab skattefri er, at anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne ikke må være negative. Anskaffelsessummen opgøres på omdannelsesdatoen, som er skæringsdatoen ved udarbejdelse af åbningsbalancen for selskabet. Dette er typisk den 1. januar. Omdannelsen skal herefter gennemføres senest seks måneder efter omdannelsesdatoen, og omdannelsesdatoen anses for det skatteretlige omdannelsestidspunkt.

Det er muligt at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse trods en negativ anskaffelsessum for aktierne eller anparter, hvis punkterne nedenfor er opfyldt:

  • Ejeren har anvendt virksomhedsordningen i året forinden omdannelsesåret
  • En eventuel negativ indskudskonto er udlignet
  • Samtlige virksomheder, ejeren driver i virksomhedsordningen, omdannes

I forhold til hvornår der skal tages stilling til hvor mange virksomheder ejeren driver i virksomhedsordningen, har Landsskatteretten fastslået, at det er på tidspunktet for omdannelsens gennemførelse. Konsekvensen af dette kan være, at der bliver inddraget privat gæld under omdannelsen, hvis der i perioden mellem omdannelsesdatoen og omdannelsens gennemførelse sker køb eller salg af virksomhed. For at undgå denne ”omgåelsesmulighed” har Folketinget vedtaget en ændring, der har virkning for skattefri virksomhedsomdannelse, der gennemføres den 1. oktober 2019 eller senere.

Denne ændring betyder, at afgørelsen af, om ejeren driver én eller flere virksomheder i virksomhedsordningen, skal ske på omdannelsesdatoen, hvilket vil sige den dag, der følger efter statusdagen for sidste årsregnskab i den personligt drevne virksomhed. Det er herefter ikke muligt at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse i situationer, hvor én eller flere virksomheder sælges fra eller påbegyndes i perioden mellem omdannelsesdatoen og datoen for omdannelsens gennemførelse. Det er således en betingelse, at alle virksomheder, der drives på omdannelsesdatoen, ligeledes ejes på tidspunktet for omdannelsens gennemførelse, det vil sige, at alle virksomhederne i virksomhedsordningen indgår i omdannelsen.

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love (L 4) blev vedtaget den 20. december 2019.

Opgørelse af anskaffelsessum ved flere aktieklasser

Skattestyrelsen har konstateret en ”utilsigtet udnyttelse af gennemsnitsmetoden” ved opdeling af aktierne i eksempelvis A- og B-aktier i hovedaktionærselskaber. En fremgangsmåde som denne anvendes ofte ved generationsskifte af virksomheder, der drives i selskabsform. Dette kaldes også for A/B-modellen.

En opdeling af en eksisterende aktiebeholdning i A- og B-aktier anses i visse tilfælde for en aktieafståelse, så aktionærerne pålægges avancebeskatning. Dette er dog kun tilfældet, hvis opdelingen i aktieklasser indebærer en formueforskydning mellem forskellige aktionærer. I selskaber, hvor der kun er én aktionær, anses opdelingen ikke at indebære en formueforskydning.

Når opdelingen foretages, mens hovedaktionæren er eneejer, vil der derfor ikke ske avancebeskatning ved en vedtægtsændring, der opdeler kapitalen i A- og B-aktier. A/B-modellen anvendes i forbindelse med denne type af fremgangsmåde for, at den næste generation får lettere adgang til at opnå en større andel af virksomheds kapital. Igennem A/B-modellen kan der aftales en forlods udbytteret til A-aktien. Den forlods udbytteret indebærer, at kun A-aktierne modtager udbytte fra selskabet, indtil det forlods aftalte beløb er betalt, eller indtil en vis forudbestemt årrække er forløbet. Herefter vil udbytter blive fordelt ligeligt mellem aktieklasserne.

Idet A-aktierne tildeles en forlods udbytteret, vil handelsværdien for A-aktierne være væsentligt højere end for B-aktierne. Hermed kan B-aktierne overdrages til en lavere værdi til næste generation. Når f.eks. en hovedaktionær afstår en del af sine aktier i det ejede selskab, skal den samlede anskaffelsessum fordeles mellem de afståede aktier og deaktier, som han beholder. Dette bliver også kaldet gennemsnitsmetoden.

Efter gældende regler foretages fordelingen af den samlede anskaffelsessum på de enkelte aktier på grundlag af aktiernes nominelle værdi. Dette gælder fortsat, når der kun er én aktieklasse i selskabet. Der gælder dog andre regler hvis selskabets aktier er opdelt i flere aktieklasser, der har forskellige handelsværdier. Idet der er knyttet forskellige rettigheder til de forskellige aktieklasser, skal fordelingen af anskaffelsessummen for hovedaktionæraktier i stedet ske på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på afståelsestidspunktet. Dette gælder for afståelser af aktier, der sker den 1. oktober 2019 eller senere. Det ændrede opgørelsesprincip har kun betydning, når en hovedaktionær ejer mere end én aktieklasse, herunder konvertible obligationer og unoterede tegningsretter, og afstår en del af sin aktiebeholdning mv. i selskabet.

Vælger en hovedaktionær at opdele selskabets aktier i A- og B-aktier for at kunne afstå B-aktierne til næste generation, skal handelsværdien for A-aktierne også udfindes for at kunne fordele den samlede anskaffelsessum for aktierne.

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love (L 4) blev vedtaget den 20. december 2019.

Beskatning og underskudsbegrænsning ved opkøb af koncernfordringer

Selskaber er som udgangspunkt generelt skattepligtige af gevinst på gæld.

Singulær gældseftergivelse

Hvis et selskab opnår en gældseftergivelse, er denne skattepligtig. Den samme beskatning indtræder, hvis kreditor alternativt sælger fordringen til debitorselskabet, idet der sker sammenfald af kreditor og debitor, hvorved fordringen anses for at ophøre ved såkaldt konfusion. Hidtil har denne type af beskatning af gældseftergivelse kunnet omgås ved, at koncerner købte tredjemands fordringer mod et nødlidende koncernselskab, som et alternativ til en gældseftergivelse.

Fra og med den 1. oktober 2019 er dette ikke længere muligt, idet reglerne om skattepligt af en singulær gældseftergivelse også gælder, når:

  • Debitorselskabet reelt opnår en indirekte gældsnedsættelse, ved at et koncernforbundet selskab erhverver en fordring mod debitorselskabet fra en ikke-koncernforbundet kreditor til en kurs, der ved salg til debitorselskabet eller ved en gældsnedsættelse ville have medført beskatning af kursgevinst.

Denne regel om beskatning gælder også, når en personlig aktionær med bestemmende indflydelse i enten debitorselskabet eller et koncernforbundet selskab erhverver fordringen fra en ekstern kreditor.

Tvangsakkord og frivillig akkord

Gevinst på gæld ved tvangsakkord og frivillig akkord er skattefri for debitor, når der alene sker eftergivelse ned til fordringens værdi for kreditor. Som modstykke hertil nedsættes debitorselskabets uudnyttede fremførselsberettigede underskud og uudnyttede fradragsberettigede kildeartsbegrænsede tab.

Underskudsbegrænsningen ved nedsættelse af gæld har hidtil kunnet omgås ved, at koncerner, som alternativ til en gældseftergivelse, købte tredjemands fordringer mod et nødlidende koncernselskab.

Fra og med den 1. oktober 2019 gælder reglen om underskudsbegrænsning og begrænsning af kildeartsbegrænsede tab også, når debitorselskabet reelt opnår en indirekte gældsnedsættelse ved, at et koncernforbundet selskab eller en aktionær i enten debitorselskabet eller det koncernforbundne selskab køber en nødlidende fordring mod debitorselskabet fra en ikke-koncernforbundet kreditor. Beskatningen vil herefter være den samme på koncernniveau, uanset om debitorselskabet opnår en gældseftergivelse fra en ekstern kreditor, eller om kreditor sælger fordringen til debitorselskabet eller et andet selskab i koncernen eller en aktionær i disse selskaber.

Rentefradragsbegrænsning ved gældseftergivelse

Der gælder regler om begrænsning af rentefradragsretten for renter, der ikke er betalt på tidspunktet for en gældseftergivelse. Disse rentefradragsbegrænsningsregler gælder fra og med den 1. oktober 2019 og indeholder punkterne:

  • Kreditor – som alternativ til en gældseftergivelse – konverterer gælden til aktiekapital mv. i debitorselskabet eller foretager et skattefrit tilskud/kapitalindskud i debitorselskabet med henblik på efterfølgende indfrielse af fordringen, hvorved debitor reelt opnår en gældsnedsættelse.
  • Et koncernforbundet selskab eller en aktionær i enten et koncernforbundet selskab eller debitorselskabet erhverver en nødlidende fordring fra en ekstern kreditor.

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og forskellige andre love (L 4) blev vedtaget den 20. december 2019.

Skatteudskydelse via en sælgerpantebrevsmodel

Folketinget har vedtaget en såkaldt sælgerpantebrevsmodel, der giver sælgeren af en erhvervsejendom mulighed for at udskyde en del af beskatningen af en ejendomsavance, når der i forbindelse med handlen udstedes et sælgerpantebrev. Sælgerpantebrevsmodellen kan anvendes af såvel selskaber som personer.

Hvilke ejendomme er omfattet?

Den udskudte beskatning:

  • Kan vælges for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i overdragerens eller dennes samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og som anvendes erhvervsmæssigt i erhververens eller dennes samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed i den periode, som beskatningen vælges fordelt over.

Udlejning af fast ejendom anses ikke for erhvervsmæssig virksomhed. Dog anses udlejning til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle har bestemmende indflydelse for erhvervsmæssig virksomhed, når selskabet anvender ejendommen erhvervsmæssigt.

Da disse betingelser også skal gælde en køber af ejendommen, kan pantebrevsmodellen (udskudt beskatning) kun anvendes, hvis køberen af ejendommen i forbindelse med handlen også erhverver aktiemajoriteten i det selskab, der lejer ejendommen.

Reglerne gælder også for ejendomme beliggende inden for EU/EØS, på Færøerne eller Grønland, forudsat at ejeren er omfattet af fuld dansk skattepligt og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Det er dog en betingelse, at det pågældende land, hvor ejendommen er beliggende, udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mv.

Personer og selskaber, der er begrænset skattepligtige til Danmark af fast ejendom, kan også anvende pantebrevsmodellen. Afhængig af hjemland skal der stilles passende sikkerhed for den udskudte skat.

Pantebrevsmodellen

Den avance, der kan udskydes, kan maksimalt udgøre 10 % af ejendommens kontante afståelsessum, og det er en forudsætning, at der i forbindelse med handlen udstedes et sælgerpantebrev.

Sælgerpantebrevet skal udstedes med en kursværdi, der svarer til den ejendomsavance, der vælges udskudt, og have en løbetid, der svarer til den periode, som beskatningen vælges fordelt over, dog maksimalt 10 år. Den del af avancen, der udskydes med et sælgerpantebrev, skal beskattes med lige store årlige beløb fra og med året efter salgsåret og de følgende ni år. Afdrag på pantebrevets hovedstol må ikke forfalde hurtigere end med lige store årlige beløb.

De nye regler om udskydelse af beskatning gælder ikke ejendomsoverdragelser, hvor køber og sælger er koncernforbundne mv. Sælgerpantebrevsmodellen kan altid anvendes ved overdragelse mellem to fysiske personer.

Eksempel

En ejendom er afstået for kontant 30 mio. kr., og sælgers fortjeneste udgør 5 mio. kr. Der er udstedt et sælgerpantebrev med et pålydende på 3,75 mio. kr., som ved opgørelsen af fortjenesten er kursansat til kurs 80. Den del af fortjenesten, som kan udskydes, svarer til dels sælgerpantebrevets kursværdi, hvilket vil sige 3 mio. kr., dels 10 % af den kontante afståelsessum, hvilket ligeledes vil sige 3 mio. kr. Beskatningen af 3 mio. kr. kan dermed udskydes, mens 2 mio. kr. af avancen skal beskattes i salgsåret.

Sælgerpantebrevet afdrages over 10 år med 375.000 kr. årligt. Ved hvert årlige afdrag på 375.000 kr. skal 20 % af afdraget (75.000 kr.) som hidtil beskattes som kursgevinst hos sælger efter reglerne i kursgevinstloven. Endvidere skal sælgeren beskattes af 300.000 kr. årligt som udskudt fortjeneste.

Fremrykning af den udskudte beskatning

Den udskudte fortjeneste kommer som hovedregel til beskatning på et tidligere tidspunkt, nemlig ved:

  • Hel eller delvis afståelse af ejendommen
  • Hel eller delvis ændret anvendelse af ejendommen – den del, der ikke længere er erhvervsmæssigt anvendt
  • Hel eller delvis afståelse eller indfrielse af sælgerpantebrevet
  • Sælgers død
  • Ophør af fuld dansk skattepligt og domicilskift, hvor personen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver skattemæssigt hjemmehørende i udlandet.

Til foranstående hovedregel gælder der nogle undtagelser, eksempelvis når en efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo eller får ejendommen eller sælgerpantebrevet udloddet med succession.

Ved skattepligtsophør kan personen eller selskabet få henstand med den resterende udskudte skat, når flytningen sker inden for EU/EØS, Færøerne eller Grønland. Henstandsbeløbet skal forrentes og afdrages.

Lov om ændring ejendomsavancebeskatningsloven (L 36) blev vedtaget den 20. december 2019.

Digitalt salgsregistreringssystem

En lang række af folketingets partier indgik i 2017 en aftale benævnt ”Styrket indsats mod sort arbejde”. I denne aftale blev man blandt andet enige om at skærpe reglerne over for virksomheder, der udeholder omsætning, og derved ikke opkræver, angiver og afregner moms i overensstemmelse med de gældende regler herom.

Folketinget har nu gennemført aftalens initiativ om digitale salgsregistreringssystemer. Digitale salgsregistreringssystemer indeholder en elektronisk journal, som logger alle handlinger, der foretages via det digitale salgsregistreringssystem.

Virksomheder, der modtager digital betaling, og som skal benytte et digitalt registreringssystem, skal integrere digitale betalingsløsninger i salgsregistreringssystemet.

Påbud om anvendelse af et digitalt salgsregistreringssystem

Told- og skatteforvaltningen kan give en virksomhed påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem.

Et påbud om at anvende et digitalt salgsregistreringssystem vil eksempelvis kunne gives, hvis det konstateres, at virksomheden ikke har opbevaret fakturaer for købte eller solgte varer eller ydelser, hvis der foreligger fakturaer, men det ikke er muligt at identificere leverandøren, hvis der ikke kontinuerligt foretages salgsregistreringer, hvis der ikke udleveres kasseboner til kunder ved kontantkøb, hvis der ikke foretages daglige kasseafstemninger osv.

Pligt for visse virksomhedstyper til at anvende et digitalt salgsregistreringssystem

I den vedtagne lov er skatteministeren blevet bemyndiget til at fastsætte regler om, at afgiftspligtige virksomheder med en årlig omsætning på under 10 mio. kr. skal benytte et digitalt salgsregistreringssystem. Der vil blive tale om ”udvalgte” brancher.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de brancher, man har i kikkerten, er caféer, værtshuse, diskoteker, pizzeriaer, grillbarer, isbarer, købmænd, døgnkiosker og restauranter.

Ikrafttræden

Tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne kendes endnu ikke, hvilket skyldes en endelig afklaring af, hvordan data fra de digitale salgsregistreringssystemer kan overføres til Skatteforvaltningen, og et større udbud på det danske marked af sådanne systemer, der kan leve op til en række fastsatte krav.

Lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (L 21) blev vedtaget den 28. november 2019.

Kontakt din lokale BRANDT revisor 

Har du brug for mere information om den nye lovgivning eller personlig rådgivning, så skal du være velkommen til at kontakte os. I BRANDT står vi altid klar til at vejlede dig og din virksomhed.

Kom i kontakt med en specialist

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder automatisk fremadrettet.