Salg og tilbagekøb af bil - beskatningsgrundlag?

Byretten har afsagt en dom, hvor man så bort fra et salg og senere tilbagekøb af en bil mellem hovedaktionæren og det af ham ejede selskab.

Det af hovedaktionæren ejede selskab købte den 30. juni 2011 en brugt bil, der var mere end 3 år gammel. Beregningsgrundlaget for fri bil for hovedaktionæren udgjorde derfor købsprisen, som var 525.000 kr.

Den 31. januar 2012 solgte selskabet bilen til hovedaktionæren for 300.000 kr. Prisen var fastsat ud fra en indhentet vurdering. Hovedaktionæren betalte købesummen via mellemregningskontoen. Der skete ikke omregistrering af bilen.

Fem måneder senere valgte hovedaktionæren at tilbagesælge bilen til selskabet, og prisen blev fastsat til 280.000 kr. Denne købspris anvendte selskabet som beregningsgrundlag for værdi af fri bil fra og med 1. juli 2012.

Skattestyrelsen var af den opfattelse, at de stedfundne salg og køb af bilen alene var sket med det formål at nedbringe beskatningsgrundlaget for fri bil til hovedaktionæren eller sagt på en anden måde – der var ingen erhvervsmæssig begrundelse for det foretagne salg og senere tilbagekøb. I øvrigt var det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke var en sådan realitet i salget og tilbagekøbet, at disse handler kunne tillægges nogen værdi. Konsekvensen heraf var, at hovedaktionæren blev beskattet af fri bil for hele 2012 og ud fra et beskatningsgrundlag på 525.000 kr. I det omfang hovedaktionæren kunne fremlægge dokumentation for afholdte driftsomkostninger på bilen i den periode, hvor han havde været ”ejer” af bilen, kunne disse nedsætte beskatningen af fri bil.

Byretten udtaler, at det efter gældende praksis er et krav til en koncernintern overdragelse eller en overdragelse mellem interesseforbundne parter i øvrigt, at overdragelsen sker på sædvanlige og markedsmæssige vilkår, og at handlen har været reel. Bevisbyrden herfor påhviler de nærtstående parter. Byretten fandt ikke, at hovedaktionæren havde løftet denne bevisbyrde, hvorfor Skattestyrelsensafgørelse blev stadfæstet.

Dommen er offentliggjort i SKM2019.150.

Kommentarer

Byrettens dom er ikke overraskende. Ved sådanne handler må der i det mindste kræves, at bilen bliver omregistreret til den aktuelle ejer, og at ejeren afholder alle bilens driftsomkostninger.

Igennem årene har der været flere afgørelser og domme på dette område. Praksis viser, at det kan lade sig gøre at nedbringe beskatningsgrundlaget på flere måder, når blot der er en forretningsmæssig begrundelse for de foretagne transaktioner.

I praksis er det også godkendt, at når en bil bliver tre år gammel, kan den sælges til et koncernselskab, der herefter udlejer bilen til det sælgende selskab (sale-and-lease-back).

Selv om det er samme person, der skal anvende bilen, bliver beskatningsgrundlaget købsprisen/bilens markedsværdi.

 

Skatteinformation August 2019 - REVITAX

Salg og tilbagekøb af bil – nedsat beskatningsgrundlag

Et selskab købte i 2006 en ny bil for 3,9 mio. kr. og stillede den til rådighed for selskabets hovedaktionær. I 2009, da bilen var tre år gammel, solgte selskabet bilen til et andet selskab, der havde samme hovedaktionær for 1,6 mio. kr. Der blev indgået en 3-årig leasingkontrakt med det selskab, der havde solgt bilen. Da leasingkontrakten udløb i 2012, blev bilen solgt til leasingtager for 725.000 kr. I hele perioden stod bilen uændret til rådighed for hovedaktionærens private kørsel.

Ved begge overdragelser skete der omregistrering af bilen, og købesummen blev betalt.

Skattestyrelsen havde forhøjet hovedaktionærens indkomst for 2010-2012 med 270.000 kr. pr. år som yderligere værdi af fri bil. Forhøjelsen for 2013 og 2014 udgjorde 430.000 kr. pr. år. Begrundelsen var, at de stedfundne overdragelser af bilen alene var sket for at nedbringe beskatningsgrundlaget og derfor ikke kunne accepteres.

Sagen blev indbragt for Landsskatteretten, der stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatterettens kendelse blev indbragt for byretten med påstand om, at den selvangivne værdi af fri bil skulle accepteres.

Byretten fandt det bevist, at de to overdragelser var sket på sædvanlige og markedsbestemte vilkår. Der var tale om reelle overdragelser, hvorved bilen skiftede ejer, og de anvendte salgspriser svarede til markedsværdien. Byretten fandt det endvidere bevist, at overdragelserne var forretningsmæssigt begrundende. Det forhold, at overdragelserne tillige kunne have været begrundet i skattemæssige overvejelser, kunne ikke føre til, at overdragelserne ikke skulle tillægges skattemæssig virkning.

Hovedaktionæren kunne derfor nøjes med en beskatning af fri bil svarende til det selvangivne.

Dommen er offentliggjort i SKM2019.5.

Kommentarer

Den forretningsmæssige begrundelse for det første salg af bilen i 2009 var, at der var behov for at forbedre nøgletallene i den koncern, som det bilejende selskab indgik i for at få finansiering til byggeri. Det sælgende selskab reducerede fra 2008 til 2009 balancesummen fra 657 mio. kr. til 617 mio. kr., hvoraf bilen udgjorde et mindre beløb. Koncernens soliditet blev hermed øget fra 25,2 % til 27,0 %.

Begrundelsen for at tilbagekøbe bilen tre år senere var et ønske om at forenkle administrationen gennem en mere enkel struktur, således at ejerskabet af bilen kom til at ligge i det selskab, hvor hovedaktionæren var ansat og havde fri bil.

Den forretningsmæssige begrundelse synes ikke overbevisende.

Skatteministeriets synspunkt var, at overdragelserne var sket i ”omgåelseshensigt” – de havde alene til formål at opnå et lavere beskatningsgrundlag for fri bil. Byretten accepterede ikke en tilsidesættelse af de omhandlede overdragelser ud fra en omgåelsesbetragtning.

Med den fra 2019 indførte generelle omgåelsesklausul, som nu også vil omfatte transaktioner svarende til faktum i byretsdommen, er spørgsmålet, om sagen i givet fald ville få samme udfald. Kan man dokumentere, at der er en forretningsmæssig begrundelse, kan omgåelsesklausulen ikke bringes i spil.

 

Skatteinformation August 2019 - REVITAX