Skattestop på kredit?

Skatterne stiger. Mange vil sikkert mene, at det ikke er nogen nyhed, men faktisk så har flere typer af skatter gennem en årrække været for nedadgående. Men når vi taler om grundskyld, så stiger skatten altså – og det er ikke fake news. Det reelt nye er, at vi ikke skal betale skatten – i hvert fald ikke lige nu.

Skatterne stiger. Mange vil sikkert mene, at det ikke er nogen nyhed, men faktisk så har flere typer af skatter gen-nem en årrække været for nedadgående. Men når vi taler om grundskyld, så stiger skatten altså – og det er ikke fake news. Det reelt nye er, at vi ikke skal betale skatten – i hvert fald ikke lige nu.

Hvorfor i alverden sættes skatterne så op, hvis de ikke kommer i statskassen og bliver til sundhed, børne- og æl-drepleje eller nye motorveje? Det skal man nok være poli-tiker for at forstå, men det er selvfølgelig en kendsgerning, at vi om nogle år bliver afkrævet vores gæld til fællesska-bet. Så må vi da håbe, at den i fremtiden ansvarlige afde-ling for gældsinddrivelse har fået styr på procedurerne …

Det er også lidt vanskeligt at se reglerne som en naturlig følge af det politiske ønske om regelforenkling, og selv om skatten ikke skal betales (nu), er der vel heller ikke tale om et egentligt skattestop. Der er så meget, vi revisorer ikke forstår.

Én ting er imidlertid sikkert. Der skal betales skat – af det meste, faktisk. Således betaler vi også skat af den arbejdsindkomst, vi har. Det burde være til at finde ud af, hvad vi har tjent, og hvad skatten løber op i, men så er der alligevel en stribe spørgsmål, der presser sig på, fx:• Er det en lønindkomst eller et honorar?

  • Hvilke omkostninger kan trækkes fra?
  • Og kan omkostningerne overhovedet trækkes fra?
  • Og hvem er det i grunden, der har tjent pengene?

 

Man kunne fristes til at tro, at i hvert fald det sidste spørgs-mål er let at besvare, men det er det slet ikke. For drives en virksomhed i selskabsform, vil de fleste vel forvente, at virksomheden har krav på indtægterne, også selv om der er leveret tjenesteydelser, der i sagens natur som oftest er udført af et menneske. Selv i disse robottider. Som beløn-ning for den personlige indsats vil "mennesket" være på lønningslisten i selskabet.

Sådan kan det imidlertid ikke altid skrues sammen – mener skattevæsenet. De har naturligvis belæg for synspunktet ved bestemmelser i lovgivningen og domspraksis, men ikke desto mindre kan det være vanskeligt at gennemskue, hvornår en indtægt ikke kan indtægtsføres og beskattes i et selskab, men skal beskattes som personlig indkomst hos den, der har udført ydelsen.

I øjeblikket har skattestyrelsen særlig meget fokus på denne problemstilling, og desværre kan en forkert fortolk-ning fra skatteyders side ikke altid repareres. Det betyder, at en indkomst i sidste ende – og værste fald – kan blive beskattet op til tre gange, hvilket giver en samlet beskatning på over 100 %. Så er det altså smartere at blive liggende på sofaen eller smutte ud på golfbanen. Der er virkelig god grund til at være opmærksom på dette emne.

Når der så er styr på, hvor indtægter og omkostninger hører hjemme, skal der udarbejdes en årsrapport, der redegør for det seneste års økonomiske transaktioner og tingenes tilstand på balancedagen.

Til at regulere dette har vi en årsregnskabslov. Loven blev senest justeret i slutningen af 2015, så nu har de danske politikere – stærkt ansporet af deres kolleger længere syd-på – fundet det på tide at foretage yderligere ændringer.

Der er heldigvis ikke tale om helt så gennemgribende ju-steringer som i 2015, og man kan endda glæde sig over, at vi på nogle punkter vender tilbage til regler, der har været gældende tidligere. Hvis man skal være lidt spydig, kan man more sig over, at der åbenbart ikke har været fantasi til at finde på nye regler, og så genindfører man bare nogle gamle. For ændres, det skal de i hvert fald!

Retfærdigvis skal det nævnes, at der faktisk er indarbejdet en del nyt i loven, og fx ændres definitionen af omsætning. Det betyder blandt andet, at det er andre kriterier end hidtil, der lægges til grund for indregningstidspunktet. Det kan godt få væsentlig betydning for visse virksomheder.

Der er også ændret en del på kravene til oplysninger om dette og hint i ledelsesberetningen for større virksomheder. Det vil så kun have betydning for et begrænset antal virk-somheder.

Når årsrapporten er udarbejdet, skal den revideres. Sådan var det i hvert fald i gamle dage, for i en årrække har det for de mindre virksomheder været muligt at vælge udvidet gennemgang eller review i stedet. De helt små virksomhe-der kan endda vælge blot at lade en revisor assistere med regnskabsopstillingen, uden at revisoren foretager egentlige kontroller af det bagvedliggende regnskabsgrundlag. De kan såmænd helt fravælge revisor og i stedet klare sig selv.

De sidste par år har imidlertid vist, at mange af de nystif-tede selskaber, der er stiftet uden valg af revisor og måske også uden juridisk assistance ved stiftelsen, afgår ved en stille død inden aflæggelse af den første årsrapport. Dette er ikke i sig selv en katastrofe, men desværre er en del af disse selskaber i mellemtiden blevet anvendt til at bedrage statskassen, eller også efterlader de en flok kreditorer med store tab.

Det har politikerne fået øje på, og derfor er debatten om revision eller ej af de mindre selskabers årsrapporter blusset op igen. 

Ønsker at blive kontaktet

Skatte Og Beløbsgrænser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtag nyttige og faglige informationer samt spændende nyheder automatisk fremadrettet.