Udlejning af biler til ansatte medfører beskatning af fri bil

Landsskatteretten har i SKM2020.331.LSR truffet afgørelse om, at når en virksomhed udlejer biler til sine ansatte, medfører det beskatning hos de ansatte, uanset at de ansatte betaler en leje.

Om sagen

Et selskab, der drev vognmandsforretning, havde valgt at udleje en række biler til sine ansatte for derigennem at sikre sig, at de ansatte bl.a. havde mulighed for at møde på arbejde. 

De ansatte, der havde valgt at leje en bil, betalte leje for bilen. Lejen omfattede leje af bilen, vægtafgift, forsikring (bortset fra selvrisiko) og vedligeholdelse. De ansatte skulle derfor kun selv dække brændstof og selvrisiko. Den betalte leje fragik dog i bruttolønnen før træk af skatter.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, hvoraf fremgik at de ansatte skulle beskattes af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16 stk. 4, de ansatte kunne dog få reduceret beskatningsgrundlaget med den egenbetaling (leje og øvrige udgifter) de havde betalt omregnet til en værdi efter skat. Herudover blev selskabet anset for at have haft oplysningspligt herom.


Bemærkninger til sagen

Det er væsentligt at udlede af afgørelsen, at ansatte, der får stillet en bil til rådighed af sin arbejdsgiver, uanset at der betales en leje herfor, skal beskattes af fri bil, jf. LL § 16 stk. 4. LL § 16 stk. 4, har således forrang for et princip om, at det er tilstrækkeligt at betale en (markeds)-leje. Ligeledes har virksomheden (både selskaber og personlige virksomheder) indberetningspligt til E-indkomst og skal således oplyse, at der er stillet en fri bil til rådighed for den ansatte samt beskatte den ansatte.

Landsskatteretten bemærker endvidere i deres afgørelse, at det forhold, at Skatterådet i 2011 i to sager traf afgørelse om, at et leasingselskab kunne lease biler til sine ansatte, uden at de ansatte skulle beskattes af fri bil, skal anses som helt særlige undtagelser og derfor kun kan ske, hvis virksomheden i forvejen på erhvervsmæssig vis driver leasingvirksomhed med personbiler.

Skattestyrelsen opgør i deres afgørelse, og som efterfølgende stadfæstes af Landsskatteretten, at de ansattes egenbetaling ansættes skønsmæssigt til de i lønnen modregnede udgifter til leje og øvrige udgifter vedrørende bilen, reduceret med den skat den ansatte skulle havde betalt af det modregnede beløb. Dette må anses som en ”venlighed” fra Skattestyrelsens side og et interessant perspektiv på en sag, der kunne være endt endnu mere uheldigt for de ansatte.

Afslutningsvis bemærkes det, at de ansatte ligeledes blev begrænset i retten til at fradrage befordringsfradrag, idet de nu skulle beskattes af fri bil. Således har afgørelsen ikke alene påvirkning for deres beskatning, men også deres mulighed for at beregne befordringsfradrag.

 

REVITAX