Forældrekøb af en lejlighed er en god måde at hjælpe dine børn i gang når de forlader barndomshjemmets trygge rammer. Samtidig åbner forældrekøb op for en række fordele for dig, både skatte- og investeringsmæssig karakter. Læs her, hvordan du foretager forældrekøb, så du overholder reglerne, opnår skattemæssige fordele og størst muligt udbytte af din investering.
Ved et forældrekøb køber du en bolig, som du efterfølgende kan udleje til dit barn. Det kan ende med at være den eneste løsning på dit barns boligproblemer, når de eksempelvis flytter til en de større byer for at studere. Her er det ofte svært at finde en lejebolig, ligesom antallet af ungdomsboliger og kollegieværelser er stærkt begrænsede.
Forældrekøbet giver dig samtidig en række økonomiske fordele, i form af:
Endelig er der mange, som ser forældrekøbet som en mulighed for at sikre sig en bolig i byen, de selv kan flytte ind i, når de går på pension.
Dit barn får først og fremmest tag over hovedet og en fast base tæt på studie, som vedkommende er flyttet til. Derudover får dit barn mulighed for bl.a. at:
Det er altid en god ide at søge rådgivning, før du foretager et forældrekøb. Det sikrer dig mod nogle af de faldgruber, der er på området, ligesom det kan sikre dig det største skattemæssige og finansielle udbytte. Endelig kan vi foretage en forældrekøb-beregning, der giver dig et overblik over den likviditetsmæssige sammenhæng for dig ved forældrekøbet.
Når du foretager forældrekøb, skal du være opmærksom på:
Som beskrevet ovenfor betyder forældrekøbet ikke, at dit barn kan bo gratis. Det er derfor vigtigt, at barnet betaler en husleje, der ligger på niveau med normen på markedslejen.
Betaler barnet ikke husleje eller en reduceret husleje, anses det som en gave, der beskattes med 15 % af værdien af husleje, der overstiger kr. 65.700 (2019 sats) for enlige og kr. 131.400 hvis begge forældre giver gave. Samtidig bliver du som forældre beskattet af markedsværdien på huslejen, uanset hvor stor en husleje dit barn betaler.
Sørg også for at skrive en korrekt og lovlig, skriftlig lejekontrakt med barnet. Så kan barnet dokumentere, at han eller hun er underlagt de gældende regler i lejelovgivningen. Det sikrer samtidig dit barn mulighed for at søge boligsikring. Og det sikrer dig, hvis der senere skulle opstå uenighed om lejemålet, ligesom lejekontrakten kan dokumentere huslejens størrelse overfor SKAT.
Ved et forældrekøb kommer du til at drive en udlejningsvirksomhed. Derfor berettiger dit forældrekøb til brug af virksomhedsordningen, når indtægter og udgifter skal beskattes. Den giver fuld skattemæssigt fradrag på alle renteudgifter. Samtidig har du mulighed for at opspare et eventuelt overskud i virksomheden til skat svarende til selskabsskatteprocenten (22 % i 2019).
Alternativt kan anvendes kapitalafkastordningen. Valg af beskatningsmodel bør afhænge af din privatøkonomiske situation Kontakt os for rådgivning om valg af model og spørgsmål vedrørende skattemæssige konsekvenser.
Hvis du engang i fremtiden selv vælger at flytte ind i boligen før et salg kan en eventuel fortjeneste ved salg være skattefri.
Det er dog ikke kun, hvis du har studiesøgende børn, at du kan udnytte de skattemæssige fordele ved en udlejningsbolig. Foretager du et såkaldt omvendt forældrekøb, hvor du køber en bolig til dine forældre, kan du opnå nøjagtig de samme skatte- og investeringsmæssige fordele.
Kontakt os allerede i dag til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit forældrekøb